Vin til maden – sådan laver du det perfekte match

Leder du efter en vin, der passer godt til maden? Det kan være lidt af en jungle at finde ud af hvilken vin, man skal vælge til hvilken salgs mad. Derfor har vi hos Greatwine lavet en samlet guide til dig her, hvor du kan se vores anbefalinger på vine til fisk, skaldyr, forskellige slags kød og ikke mindst til ostebordet.  

Smag er naturligvis meget subjektivt, så betragt vores anbefalinger som en rettesnor med det formål at skabe det bedst mulige match mellem mad og vin. Finder du ikke svaret på dine spørgsmål her, så send en mail via kontaktformularen nederst på siden. Så hjælper vi dig gerne med at finde den helt rigtige vin til maden. 

Vin til skaldyr

De mere salte skaldyr, såsom blåmuslinger og østers, passer bedst med en Chablis, Riesling eller en oversøisk Chardonnay uden fad. Det samme valg af vin gælder for stenbiderrogn med det klassiske tilbehør af blinis, rødløg og creme fraiche.

Til skaldyr med en let sødme, såsom rejer, hummer og krebs, anbefaler Greatwine hvid bourgogne, Sancerre eller tør champagne. Skru op for kvaliteten af din vin, når du spiser hummer.

Vin til fisk

Lyse og fedtfattige fisk, såsom torsk, sej, kulmule og hellefisk, anbefaler vi hvid Bourgogne, Pinot Blanc, Pinot Grigio, Albarino og Sauvignon Blanc.

Ceviche kræver hvidvin med høj syre, og her vil en sødere Riesling passe perfekt, hvis chilien er meget stærk, og en tør Riesling, Grüner Veltliner eller oversøisk Sauvignon Blanc hvis chilien er mild.

Federe og mere kraftigt smagende fisk, såsom laks og havtaske, går perfekt med Chardonnay, både europæiske og oversøiske. Røget laks ledsages bedst af Vouvray, Chenin Blanc eller Riesling i den sødere ende. Gravad laks kalder på en oversøisk Sauvignon Blanc eller Riesling.

Ved tun, der er stegt som bøf, så prøv vores tyske Spätburgunder eller klassiske Bourgogne, mens grillet tun går bedre med en Barbera Asti. Til rå tun vil en tør Riesling eller en Sancerre være perfekt.

Sushi er bedst ledsaget af en Pinot Blanc eller en ikke-lagret Chardonnay.

Vin til kylling

Kyllingens match med vin er i høj grad af tilbehør og tilberedning.

Serverer du kyllingen med citron, asparges, tomat og salat, så vælg en Chardonnay, Riesling, Viognier eller en rødvin fra Beaujolais.

Serverer du kyllingen med fyldige ingredienser, såsom bacon, champignon og svampe, så gå efter Pinot Noir eller vores nye Beaujolais. Coq au vin er et godt eksempel på en ret i denne kategori.

Får kyllingen et asiatisk selskab af chili, citrongræs, ingefær og koriander, så vælg Sauvignon Blanc, tør Riesling og en sødere version af Rieslingen, hvis chilien er stærk.

Vin til svin

Svinekød kan matches med både hvid-og rødvine afhængig af tilbehøret. Server Riesling, Vouvray eller fadlagret Chardonnay. Foretrækker du rødvin, så anbefaler vi Beaujolais, Chianti, ung Rioja til charcuteri og tapas og Rhône vine, Primitivo, Ripasso, amerikansk Zinfandel eller Pinot Noir til varme retter.

Bacon kræver typisk fad, så gå efter vores Chianti Classico Riserva eller vores Altos Oliva Gran Reserva.

Står middagen på flæskesteg og det klassiske tilbehør, så vælg en Vacqueyras, Gigondas, Chateauneuf-du-Pape eller en Cotes-du-Rhone.

Vin til lam

Lammekødet kan smage vidt forskelligt afhængigt af kvalitet, udskæring og tilberedning.

Når udskæringen er mager, som ved mørbrad, så vælg en Pinot Noir.

Har kødet lidt mere smag og fedt, så er valgmulighederne mange, men vi anbefaler amerikansk Pinot Noir, Brunello de Montalcino, Chianti Classico eller vores australske Shiraz.

Drejer det sig om en lammeret med krydderurter og hvidløg, så skal du vælge Vacqueras, Gigondas, Chateauneuf-du-Pape, Cotes-du-Rhone eller Barolo.

Vin til kalv

Pinot Noir er det sikre valg, når du spiser kalv.

Tilbereder du kalv i en gryderet, ragout eller andet, så vælg en Cotes-du-Rhone, Barolo eller Bordeaux med lidt alder.
Boller i karry ledsages ideelt af Vouvray, vores Chenin Blanc fra Sydafrika eller Pinot Gris.

Vin til oksekød

Vælg altid rødvin til oksekød, og lad udskæring, tilberedningsmetode og tilbehør diktere hvilken rødvin.

Er udskæringen uden meget fedt (mager bøf, mørbrad, roastbeef), anbefaler vi vores Bordeauxvine eller en Chianti Classico , hvis bøffen ledsages af vinaigrette eller bearnaise. Ledsages kødet af rodfrugter eller en kraftig sauce, så anbefaler Greatwine en amerikansk Cabernet Sauvignon.

Tatar kan ledsages af en yngre Pomerol eller Barbera d’Alba. Hakkebøf uden surt skal ledsages af Rioja Reserva, med surt så vælg Bordeaux, og synes du bøffen skal assisteres af engelsk eller HP sauce, så vil Barbera d’Alba.

Til oksekød med fedtkant (Entrecôte), så vælg en kraftigere Bordeaux, Ribera del Duero, Barolo eller Barbaresco.

Til kraftige retter (bøf stroganoff, bolognese, lasagne, ragouter), så vælg Châteauneuf-du-Pape, Gigondas, Vacqueyras, Côtes-du-Rhône, Chianti Classico, Rosso eller Brunello di Montalcino, eller en syditaliensk vin på Negroamaro.

Mexikansk mader traditionelt et bedre match med en kold øl, men skal det være vin, så en kølig rødvin fra Beaujolais, Carmenere, Riesling Kabinett eller én af vores New Zealandske Sauvignon Blanc.

Vin til and

Skal anden ledsages af rødkål, søde kartofler og sauce, så vil Greatwine anbefale Amarone ,en fransk Syrah eller vores Australske Shiraz. Vi er dog selv ret vilde med vores biodynamiske Châteauneuf-du-Pape.

Vin til vildt

Serverer du kødet rosastegt med let og salt tilbehør, vil vi anbefale en Côte-Rôtie, Pinot Noir fra Bourgogne, eller Pomerol.

Går du mere old-school til opgaven (waldorf-salat og vildtsauce), så vælg Amarone, Ripasso, Châteauneuf-du-Pape, eller Australsk Shiraz.

Vin til ost

 
Med tusindevis af forskellige oste er der et hav af vinmuligheder, men ostens mælkeproteiner og fedtstruktur fungerer meget bedre med hvidvinens syre end rødvinens tannin. Men skal det være rødvin, så vælg Barbera d’Alba, Montepulciano d’Abruzzo eller Beaujolais.
Men nok med undskyldninger, her er Greatwine’s bud på vin til ostetyper.
 
Friske oste (gedeost, mozarella) matches godt af Sancerre (på sauvignon blanc) – det fungerer fantastisk godt.
 
Til faste oste (manchego, parmesan, primadonna, cheddar) anbefaler vi halvtør Riesling eller Vouvray.
 
Skal du spise hvidskimmeloste, så vælg europæisk Chardonnay eller Champagne, og står den på rødkit-oste, så er en Gewürztramin ideel. Jo stærkere blåskimmeloste, jo sødere vin, så søde Riesling, Sauternes eller Eiswein.
 
Og her lidt retter, som ikke faldt ind i de ovennævnte kategorier:
 
Indisk mad finder det bedste match fra Gewürztraminer, Muscat eller sødere Riesling, og vil du hellere drikke rødvin, så en kølig Beaujolais eller amerikansk Pinot Noir. En mildere karryret går godt med amerikansk Chardonnay, Viognier, og er karryen stærkere, så prøv Gewürztraminer eller tør Muscat.
 
Skal du finde det perfekte match med pizza, så vil fyldet afgøre vinvalget, men bliv på den italienske hjemmebane, og vælg Chianti eller Rosso di Montalcino.
 
Thaimad med chili, koriander, grøn og rød karry, ingefær og citrongræs bliver fint matchet af en sødere Riesling eller Gewürztraminer.
 
 

Vin til maden – vi hjælper dig gerne

Har du brug for sparring på vin til maden, er du altid velkommen til at kontakte os helt uforpligtende. Så hjælper vi dig hellere end gerne med at finde den perfekte vin til maden. Du kan enten kontakte os via formularen her eller ved at ringe til os på 53 50 36 45.
 
 

Kontaktformular

Scroll til toppen