{"product_id":"malot-villiere-les-vignes-goisses-champagne-extra-brut-blanc-de-noirs-grand-cru-verzy-2021","title":"Les Vignes Goisses Champagne Extra Brut Blanc de Noirs Grand Cru Verzy 2021","description":"\u003cp\u003eForrygende god mikrocuvée. En luftig enkeltmarks blanc de noirs med raffinement, præcision og ikke mindst høj drikbarhed, der er et sympatisk og gennemgående træk ved alle Sadi Malots vine. \u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eSadi Malot er en lille familieproducent i hjertet af Montagne de Reims med 11 hektar marker i hhv. 1. cru Villers-Marmery og grand cru Verzy. De har dyrket bæredygtigt i 20 år, og omlægning til økologi startede i 2017 med certificering undervejs. I dag arbejder familiens 16 får med at holde bunddækket i ave. De er en del af den bølge af RM-producenter (récoltant manipulant = egne vine fra egne druer), der de sidste par årtier har tilbudt et fremragende, personligt alternativ til de store mærkers dominans. Hos Sadi Malot er det femte generation i form af Cindy Malot og hendes bedre halvdel, Florian Villière, der med stor stilsikkerhed har løftet allerede gode champagner til nye højder. \u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eFlorians efternavn pryder etiketten, da han alene har lavet vinen og med god grund er pænt glad for den. \u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eDenne grand cru blanc de noirs vintage består af 100 % pinot noir fra marken Les Vignes Goisses, der er en nordvendt, ganske svagt faldende mark, uskønt beliggende nær jernbanen og A4-motorvejen. Årgang 2021 er gæret og lagret i et enkelt, ubehandlet 950 liters betonæg ind til flaskegæringen. Betonens fine porer giver vinen en mikrooxidation, der i den færdige champagne fornemmes via en mere cremet tekstur og en aroma i retning af friske mandler. Vinen er lagret 48 måneder, 34 af dem sur lie, og den degorgeredes i februar 2025 med et restsukkerindhold på 1,8 g\/l. Den er tituleret extra brut, men reelt er det brut nature, da der ikke er brugt dosage ved degorgeringen. \u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eLes Vignes Goisses er en atypisk pinot noir, da den er en elegantier uden de mere rødfrugtede, strukturerede træk, man ofte ser i blanc de noirs. Det er ganske vist en mere robust champagne end Les Vignes Suzaines Chardonnay fra nabo-ægget, men den er aldeles udramatisk, selv om den er knasende tør og intens. Der er ingen ’brækkede’ oxidative aromaer i vinen, så alt står snorlige, mens vinen forbliver vedkommende. Ultrafine bobler bærer aromaerne men opfører sig ellers dejligt diskret i mundoplevelsen. \u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eDette er alvorligt god champagne, der prismæssigt ikke ligger i den joviale ende, men der er stadig langt op til prestigeproducenternes ambitiøse priser, så vi tør stadig godt kategorisere Les Vignes Goisses som god value-for-money.\u003c\/p\u003e","brand":"Sadi Malot","offers":[{"title":"Default Title","offer_id":55843473031553,"sku":null,"price":595.0,"currency_code":"DKK","in_stock":true}],"thumbnail_url":"\/\/cdn.shopify.com\/s\/files\/1\/0798\/2533\/8648\/files\/Sadi_Malot_Malot_Villieres_Les_Vignes_Goisses_BdN_Vintage_Champagne_Extra_Brut_Grand_Cru_Verzy_1500px.png?v=1782464977","url":"https:\/\/greatwine.dk\/products\/malot-villiere-les-vignes-goisses-champagne-extra-brut-blanc-de-noirs-grand-cru-verzy-2021","provider":"Greatwine","version":"1.0","type":"link"}