Pinot Gris (Pinot Grigio) er den samme hvide drue, men har to forskellige navne. I Frankrig er druen kendt som Pinot Gris, hvorimod den i Italien og Californien er kendt som Pinot Grigio. Navnet ”gris = grå” kommer af farven på hvidvinsdruen, som ved høsten har en grå/lyserød farve. Pinot Gris kender man særligt fra den franske region Alsace. Her giver klimaet dejlige fyldige hvidvine med sødme.