Kopke

Colheita 1976

Portugal
 
915,00 kr
Kopke Colheita 1976 er lagret oxidativt på egetræsfade, så det siger sig selv, at man her har med en vellagret, moden vin at gøre.

En portvin i 40'erne, der frigives i fuldmoden tilstand

Denne vin i 40’erne byder dog også på både den friskhed og spændstighed, som god, frisktappet colheita samtidigt er garant for; en balance der vil forblive intakt en god håndfuld år endnu. Husk at værdsætte, at dette er vin, der er færdiglagret under optimale forhold, og som frigives i fuldmoden tilstand. Dette stærkt fordyrende tiltag kan man i dag desværre kun opleve fra et tocifret antal af verdens vinproducenter. Sammenholdt med en kalkuleret årlig fordampning på 1-3 % er det mirakel, at det ikke kræver mere end et dobbeltgreb i lommen at erhverve sig denne vin.

Kopke Colheita 1976 er en smagsbombe af æteriske aromaer

Kopke Colheita 1976 er en tætvævet, æterisk aromabombe med valnødder, puddersukker og tørret frugt i det aromatiske førersæde, mens rancio, julekrydderier og citrusskal byder ind med komplekse aromaer. En dejlig rensende syre giver både balance og friskhed. Eftersmagen er – som i al top-colheita – uendelig. Serveres af et godt hvidvinsglas ved en temperatur på 13-18°.

Producent, Kopke
Alkohol, %
Størrelse, 75 (cl)
Serveringstemperatur, °C
Årgang,