Hvor mange glas er der i en flaske vin?
Hvis vi tager udgangspunkt i en vinflaske på 75 cl, vil en rødvinsflaske indeholde 6 glas vin. En hvidvin eller rosévin vil indeholde 8 glas. Champagne/anden mousserende vin vil indeholde 7 glas vin. Dessertvin og portvin indeholder 15 glas vin.
Skal vinen iltes?
Som hovedregel er det altid en god idé at åbne flasken, lidt før den skal drikkes.
Men blot at lade den stå i flasken, gør næsten intet for iltningen. Det skyldes at det kun er den lille overflade i rødvin flaskens hals, som har kontakt med ilt. Det giver altså kun en lille del af vinen lov at udvikle sig.
For at få hele udviklingen med, skal vinens hældes på glas. Et tilpas skænket glas rødvin passer nemlig med, at rødvinens overflade spejl ligger et sted i det brede område. Dette giver den største kontaktflade til luft og hermed de bedste muligheder for iltning.
Hvor meget vin pr. person?
Det kan være svært at vælge det helt rigtige antal pr. person, her giver vi dig et gennemsnit:
Tallene er pr. voksen person.
Velkomst vin: 1 til 1,5 glas.
Hvidvin: 2 glas.
Rødvin: 3 til 4 glas.
Dessertvin: 1 til 1,5 glas
Hvor meget vin til fest?
Det kan være meget forskelligt, hvor meget vin du skal påregne per gæst. Anledningen til festen eller komsammen, er noget du bør tænke ind i antallet af vine. For eksempel bliver der ikke drukket lige så meget vin til en barnedåb, som der ville til et bryllup. Greatwine giver dig her et gennemsnit, så du sikre dig, at du ikke kommer til at løbe tør for vin på en festlig aften.
Hvor længe kan vin holde sig?
Det kan være meget forskelligt fra vin til vin, nogle rødvine kan holde sig op til 25 år uåbnet, mens nogle vine kun kan holde sig i få år. En almindelig hverdagsvin skal gerne nydes indenfor 2-3 år, hvis den bedste smag skal frem fra vinen. Hvis du har en hvid- eller rosévin, er det en god ide at drikke den indenfor 2 år.
Hvis du har købt flere af den samme vin, kan du altid åbne dem en af gangen for at følge med i udviklingen i vinen. Frugtintense rødvin som kunne komme fra Syditalien, kan holde sig 3-5 år. De søde dessertvine og portvin har som regel længere holdbarhed.
Hvor længe kan en åben vin holde sig?
Hvis man først har åbnet vinen, uden at kunne drikke det hele, kan man sætte proppen tilbage i vinen og sætte den i køleskabet.
Hvis det er en hvidvin som du har åbnet, vil den kunne klare ca 2 dage. Hvis det er en rødvin som du sætter i køleskabet med proppen i, kan den holde sig i ca 3 dage. Hvis det er en ældre vin, vil du måske hurtigere opleve at den flad og dårlig.
Hvad er sulfitter i rødvin?
“Tilsat sulfit” som der tit står på vinflasken, er en anden betegnelse for svovl. Sulfitter tilsættes vinen som en antioxidant, det er med til at beskytte og konserverer vinen. Sulfitter bidrager altså med gode egenskaber, som gør at man kan være sikker på at, der ikke opstår ny gæring i flasken, samt at vinen holdes stabil.
Få mere inspiration