Cabrilho

Late Bottled Vintage Port 2020

Portugal Douro

Der er flot koncentration og fylde for prisklassen, og med yderligere lagring vil man få en bamseblød, afrundet, svesket portvin.

 
109,00 kr 139,00 krdu sparer 30,00 kr

På lager - forventet levering: 1-2 dage

Late Bottled Vintage Port 2020

109,00 kr 139,00 kr
Smagsprofil

Let

Kraftig

Tør

Sød

Lav syre

Høj syre

Blød

Tannisk

Hvad smager vinen af

brombær

solbær

hyldebær

chokolade

Passer godt til

Solo / Aperitif

Dessert

Ost

Cabrilho Late Bottled Vintage Port (LBV) er en budgetvenlig, velskabt og kraftig portvin i ruby-familien, der slægter vintageportvin på, men i en knap så tung vægtklasse.
Sammenlignet med vintage, lagrer LBV markant længere på tank eller fad inden
aftapning (ca. 4-6 år), hvilket modner vinen markant mere inden aftapning ift. vintage port, hvor næsten hele modningen foregår på flaske.

Mørk, robust bærsødme

Cabrilho LBV er tappet på flaske i 2024, og den er skabt til at kunne nydes nu, men den vil også kunne henlægges nogle år. Det er en ungdommelig, tæt portvin, der med en hvalpet mørk, robust bærsødme går rent ind, når den kolde, mørke sæson sænker sig over landet.

Duft og smag handler primært om mørk bærfrugt/kompot: hyldebær, solbær, morbær og modne blåbær med undertoner af chokolade. Der er flot koncentration og fylde for prisklassen, og med yderligere lagring vil man få en bamseblød, afrundet, svesket portvin.

Vi anbefaler at servere denne LBV til ikke for søde desserter med chokolade
og/eller syltede mørke bær. En ikke for kraftig blåskimmelost er også
et klassisk, velfungerende match.

Serveringstemperatur: ca. 14-16°

Vinen er let filtreret, og den vil med lagring afsætte en smule bundfald. Hvis den ikke nydes helt ung, anbefaler vi at dekantere vinen.

Producent, Cabrilho
Alkohol, 20.0%
Størrelse, 75.0(cl)
Serveringstemperatur, 14.0°C
Årgang, 2020