Rosévin

Danskerne har heldigvis fået øjnene op for rosévins potentiale, og det med rette. Rosévinen er hverken rødvin eller hvidvin, men kombinerer det bedste fra det læskende i hvidvinen med lidt af strukturen fra rødvinen. Vores rosévine stammer blandt andet fra Frankrig, Italien og Sydafrika. Navnet Rosé er fransk, og særligt i Provence i Sydfrankrig produceres noget af verdens bedste rosé. Rosévin er perfekt til sommer og sol, men kan også sagtens nydes når det er koldt udenfor. Hos Greatwine gør vi meget ud af at vælge de bedste vine. Derfor finder du god rosévin  af høj kvalitet hos os. Vi har også ofte god rosévin på tilbud, så hold øje løbende.

Vintyper
Sortér efter pris
- DKK
Sortér efter land
Sortér efter druer
Sortér efter område

Sortér efter pris

Sortér efter Land

Sortér efter Druer

Sortér efter område

Viser alle 18 resultater

  • Tilbud!

    Smagekasse – rosé

    449 DKK
    v/1 kasse
    Tilføj til kurv
  • Tilbud!
  • Tilbud!

Rosévin hos Greatwine

Hos Greatwine tilbyder vi et stort sortiment af rosévine og rosévine på tilbud. Med vores store udvalg af rosévin på tilbud gør vi det mere indbydende for dig at kaste dig ud i at smage de forskellige rosévine og få nye smagsoplevelser, uden at blive prisforskrækket. Greatwine går op i at tilbyde de bedste vine til den bedste pris, og dette er naturligvis også gældende for vores rosévine. Der er sjældent et dårligt tidspunkt at nyde et glas koldt rosé på, omend det er som aperitif eller til maden, hvorfor den nu også er gået hen og blevet en af de mest populære vine. 

En lyserød vin med mange forskellige smage, konsistenser og farvenuancer

Rosé er en type vin, der inkorporerer noget af farven fra druernes skind, men ikke nok til at blive kvalificeret som rødvin. Rosévin siges at være den ældst kendte type vin, da den er den nemmeste at lave med metoden, hvor druerne er i kontakt med saften, og deres farve og smagskomponenter trækkes ud af skindet. Den lyserøde farve kan variere lige fra næsten bleg orange, som farven på et løg, til en levende, mere lilla farve, afhængig af hvilken drue og teknik, der benyttes. Normalt kaldes vinen ”rosé” i franske, portugisiske og engelsktalende lande, ”rosado” på spansk og ”rosato” på italiensk.

Rosevine kan laves uden brus, med lidt brus og med meget brus og med en bred vifte af sødhedsniveauer. Vinene laves på et hav af forskellige druer og kan findes over hele verden.

Hvad passer rosévin godt til?

Rosé er en populær vin, som er egnet til både at kunne nydes alene uden tilbehør, men som også passer godt til forskellige madretter. Rosévin betegnes ofte som en “hyggevin”, der er oplagt at nyde i sociale sammenhænge, som aperitif, på terrassen en sommeraften eller i andre sammenhænge, hvor den sommerlige, søde, lette, syrlige smag lige passer ind. Rosévinen står typisk øverst på listen over mest mad-venlige vine, da den ligger et sted mellem den lette hvidvin og tunge rødvin, hvorfor dens smagsnuancer passer fordelagtigt til meget forskelligt mad.
Rosevinen er ydermere perfekt at servere som blandt andet velkomstdrink, hvor vinen med dens lette, frugtige og søde smag komplimenterer diverse snacks, frugt m.m. Rosévine, der er mere frugtige i smagen med en tør eftersmag, passer godt til lette forretter og frokoster. Til de krydrede retter eller grillmad er de intense og kraftige rosévine et oplagt valg.
Ligesom med andre typer vine findes der mange forskellige rosévine, som enten er mere til den tørre end søde smag. Rosévinen nydes dog bedst, når den er kold, for på den måde får den mere smag.

Mad til rosévin

Står du med en ret som fiskesuppe a’la bouillabaisse, kogte krabber, paella, stegt kylling med grøn salat, grillet eller det stærkere fjernøstlige køkken, så ville den franske rosévin Chateau Barbebelle “Cuvée Madelaine” 2020 Rosé, Provence AOP være et godt bud på en rosévin, der passer særligt godt til dette. Er det herimod enten salat, kylling, laks eller sushi, der står på menuen, er Hahn Winery Pinot Noir Rosé Monterey Country 2019 et oplagt valg. Står du og mangler en rosé, som spiller usansynligt godt sammen med retter fra havet, blandt andet laks, makrel eller andre fede fisk eller blot til en bredskuldret salat eller lyse kødretter, så er Domaine du Pré Semelé Sancerre Rosé Julien and Clément Raimbault 2020 et godt bud på en passende rosé til netop dette.

Hvordan produceres rosévin?

Når rosévin er den primære vin, der skal laves, produceres den med metoden, hvor druernes skind er i kontakt med vinen. Her knuses mørke druer, og skindene forbliver herefter i kontakt med saften i en kort periode, typisk i to til tyve timer. Druemosten presses derefter, og skindene fjernes (hvor de i rødvinsproduktion ikke fjernes gennem fermenteringen). Jo længere drueskindene er i kontakt med saften, jo mere intens bliver vinens endelige farve. Rosé kan produceres i hele verdenen og skiller sig særlig ud ved, at den kan laves på flere forskellige slags druer.

Yderligere findes metoden Saignée, hvor noget af den lyserøde saft fra druemosten fjernes på et tidligt stadie i forbindelse med rødvinsproduktion (for at intensivere den resterende mængde saft), og her fermenteres den saft, der er blevet fjernet, separat og bruges til rosévin.

Sidst er der blandingsmetoden, hvor rødvin og hvidvin blandes for at lave rosé, men denne metode er ualmindelig og er faktisk frarådet i de fleste vinområder. Især i Frankrig, hvor det er forbudt ved lov, med undtagelse af Champagne. Og selv ved Champagne er der mange store producenter, der ikke anvender denne metode, men hellere Saignée-metoden.

De tre mest populære druer at lave rosévin på, er hhv. Shiraz, Zinfandel og Grenache.
Shirazdruen er meget kraftig og krydret i smagen og er en drue, der vokser godt i varme miljøer. Druen findes blandt andet i Frankring, Australien og Californien.
Zinfandeldruen er en drue, der bruges til at lave forskellige vine udover rosévinen, og som har en krydret og sød smag af svesker, chokolade og nødder. Druen findes primært i USA og Italien. Grenachedruen har ofte en høj alkoholprocent og har en sød og frugtig smag, hvorfor denne er oplagt at bruge til fremstilling af rosévin. 

Find de bedste vine hos os, og få hurtig levering

Hos Greatwine lægger vi stor vægt på at udvælge de helt rigtige rosévine, da vi gerne vil give det bedste til vores kunder. Det samme gælder vores rødvinehvidvineportvine og alle vores andre produkter. Køb dem her, og få vinen leveret inden for 1-4 hverdage.

Scroll til toppen