Kopke

Vintage Port 2019 Quinta São Luíz

Portugal Douro

Druerne bag vinen kommer fra ejendommens ældste vinstokke.

Robert Parker’s wine advocate

92

 
319,00 kr
Quinta São Luíz er Sogevinus-gruppens topejendom, og stedet hvorfra Kopke vintage port kommer. Quintaen ligger midt i Cima Corgos bedste portvinsterroir, nogle få kilometer inden Pinhão, lige ved Douro-flodens bred, hvor skiferbjergsider stiger nærmest lodret op fra floden.

Quinta São Luíz på meget gamle stokke

Druerne bag vinen kommer fra ejendommens ældste vinstokke, nærmest floden, hvor de står på ældgamle stenterrasser. Her dominerer ’field blends’, den gamle beplantningsmetode med et utal af druesorter på samme mark, der høstes samtidigt og vinificeres sammen. Druerne herfra udgør godt halvdelen af blendet og resten af druer fra gamle touriga nacional-stokke. Gæringen er foregået på stål, der fremmer de frugtidentiske aromaer i vinen.

Friskhed, struktur og præcision

Årgang 2019 var en, for området, relativt kølig omgang. Varme dage i sensommeren, men kølige nætter sørgede for god syre. Stabilt vejr sørgede for, man kunne høste i ro og mag på de tidspunkter, man ønskede. Det er en årgang med friskhed, struktur og præcision. Der er lavet mere kraftfulde årgange, men nu er det jo sjældent hestekræfter, vintage port mangler. Kopke Quinta São Luíz Vintage Port 2019 præsenterer sig helt uigennemsigtig med ungdommelig, sødmefuld frugt med tætte, saftige nuancer af mørke bær. Især blåbær, solbær og hyldebær med skifermineraler. Vinen har en fast, moden tannin, der holder sødmen i skak. 2019 er har den en besnærende syrefriskhed, der kan være en mangelvare i mere klassiske vintage-årgange. Barnelærdommen om, at vintage portvin skal gemmes i årtier, inden den nydes, er via moderne teknologi, viden og praksis blevet en anakronisme. 20+ års holdbarhed er dog heller ikke et problem. Vintage port tappes per definition uden filtrering, så husk at dekantere vinen, hvis den gemme mere end 2-3 år.

92+ points Robert Parker’s Wine Advocate

Producent, Kopke
Alkohol, %
Størrelse, 75 (cl)
Serveringstemperatur, 12.0°C
Årgang, 2019