Quinta do Portal

30 Year Old Tawny Port NV

Portugal Douro

Her får du solide smæk for skillingen i denne intense og komplekse portvin.

 
599,00 kr
Quinta do Portal er synonymt med Mansilha-familien. Deres historik i Douro går tilbage til 1400-tallet. I Pinhão-dalen, gravet dybt ned i skiferklipperne, ligger Quinta do Portals naturligt tempererede kældre. Her udvikler lange rækker af bl.a. tawnyfade sig i ro og mag. I en 30 års tawny begynder fordampningen af portvin under lagringen at spille en væsentlig rolle. Både med hensyn til koncentration og pris. En gammel tawny som denne aldrig bliver en billig fornøjelse. Her får man ikke desto mindre stadig solide smæk for skillingen i denne intense og komplekse portvin.

Portal 30 Year med stor kompleksitet

Årligt fordamper omkring 3-5 % af en tawny under den oxidative lagring på eg, hvilket i sig selv giver en mere koncentreret vin. En 30 års tawny har en høj andel af disse gamle vine, og den udviser derfor stor koncentration. At sørge for dybde og kompleksitet i den færdige vin er en anden sag og opgaven for den stedlige kældermester og chief blender. Quinta do Portal 30 Year Old Tawny er en gammel tawny. Vinmager og chief blender Paulo Coutinho har blandet en lang række fade fra forskellige årgange. Resultatet er en vin med en profil svarende til en 30 år gammel tawny og godkendt som sådan af Portvinsinstituttets smagepanel. Gennem mange års lagring har denne portvin for længst smidt ungdommens frugt. Til gengæld har den fået en påfuglehale af lagringsaromaer men en kompleksitet, der langt overstiger udgangspunktet.

Balance mellem sødme og syre

Duft og smag har dybe, intense noter af valnød, tørret figen, syltet appelsinskal, lidt julekrydderi og apotekerdisk. Sødmen balanceres af en fin syre. Den pakkes ind i stor intensitet og en finish, der kan smages minutter efter. Denne vin kan nydes (i respekt for vinen) uden noget til. Alternativy som dessertvin sammen med retter med nødder/og eller karamel. Husk at nyde vinen af rummelige vinglas, så man får duftoplevelsen med. Vi anbefaler en serveringstemperatur på 14-17°. Efter åbning holder vinen sig frisk i op til et par måneder – længst hvis opbevaret på køl.

Producent, Quinta do Portal
Alkohol, %
Størrelse, 75 (cl)
Serveringstemperatur, 14.0°C
Årgang, NV