Quinta do Portal

Quinta dos Muros Vintage Port 2019

Portugal Duoro

Dyrket på østsiden af Pinhão-dalen, som er producentens bedste adresse for druer til portvinsproduktion.

Robert Parker’s wine advocate

93

 
349,00 kr

Quinta do Portal Vintage Port 2019 'Særudgave'

Dette er ikke ’single quinta vintage port’ i gammeldags forstand, dvs. en vintage port, der er lettere i betrækket og tidligere drikkemoden end topårgange. Denne 'særudgave' er fuldt på højde med det bedste, producenten kan præstere, men blot stammer alle druerne til vinen fra de bedste plots på Quinta dos Muros. Den geografiske oprindelse er dermed strammere defineret end den 'almindelige' vintage port fra 2019, som Portal også har lavet. Quinta dos Muros ligger perfekt eksponeret på østsiden af Pinhão-dalen og er producentens bedste adresse for druer til portvinsproduktion, der i årgangen består af omtrent lige dele touriga nacional, touriga franca og tinta roriz.

En ujævn modning

2019 var en af de køligere årgange, som man i en tid med global opvarmning sukker efter. Idet modningen foregik ujævnt blandt druesorterne, blev der høstet over en periode på 50 dage! Men tålmodigheden er blevet rigeligt belønnet: denne udgave af Quinta dos Muros Vintage Port viser en forrygende koncentration og tæthed. Det er ikke en bamseblød charmør lige nu, men den tålmodige vil blive rigeligt belønnet. Vinen formår at kombinere kompakt, mørk bærfrugt med friskhed både fra tanniner såvel som vinsyre.

Vinen kan gemmes

Gem og glem vinen nogle år og husk at dekantere den i god tid, inden servering, da vinen er ufiltreret og over tid vil udskille betragteligt bundfald. Nydes til desserter med chokolade, til julemadens risalamande, til de kraftige blå oste eller til syltede kirsebær med en klat vaniljeis til. Vi anbefaler rummelige hvidvinsglas og en serveringstemperatur omkring de 16°. 93+ points Robert Parker's Wine Advocate

Producent, Quinta do Portal
Alkohol, %
Størrelse, 75 (cl)
Serveringstemperatur, 16.0°C
Årgang, 2016