Denne Oregon Pinot Noir er lavet af Cristom Vineyards - grundlagt af Paul Gerrie i 1992. Navnet på vingården er en sammentrækning af hans datters navn Christine og hans søns navn Tom. Cristom Vineyards er beliggende i Willamette Valley og de ejer i alt 25 hektar fordelt på 7 forskellige vinmarker.
Druerne kommer fra Jessie Vineyard, som blev grundlagt i 1994. Vinmarken er en af de stejleste i Oregon og har et areal på 4,67 hektar.
Inspiration fra bourgogne
Paul’s passion for vin stammer bl.a. fra hans mange rejser til Bourgogne i Frankrig. Her lærte han, at terroir og ikke mindst beliggenheden er to af de helt centrale elementer for at opnå kompleksitet i druerne. Da Paul oprindeligt er uddannet som ingeniør, samlede han lige fra starten et meget stærkt team af folk med vinmæssige baggrunde. Steve Doerner, der har en fortid som winemaker i Californien, blev ansat som winemaker og Mark Feltz som vineyard manager.Rank syre i Pinot Noir ”Jessie Vineyard”
Pinot Noir ”Jessie Vineyard” besidder aromaer af hindbær, kirsebær og krydderier. Den har en saftig, rig og levende stil, takket være en god rygrad af syre. Afslutningen er fokuseret og ekstremt lang. Vinen kan anbefales til oksekød, kalvekød og vildt.94 point / Vinous
Producent, Cristom
Alkohol, %
Størrelse, 75.0(cl)
Serveringstemperatur, 16.0°C
Årgang, 2014