Smagsprofil
Let
Kraftig
Tør
Sød
Lav syre
Høj syre
Blød
Tannisk
Hvad smager vinen af
mørke bær
unami
vanilje
Passer godt til
Pizza
Tapas
Ost
Vildt
Okskød
Lam
Svin
Finca Moncloa er en usædvanligt vel-vinificeret vin, der på mange måder opfører sig som god Ribera del Duero. Mens Finca Moncloa nøjes med prismæssigt at tilhøre den øvre middelklasse, findes tilsvarende kvalitet fra Ribera del Duero kun til mere ambitiøse priser. Er man til den mere moderigtige appellation, må man punge lidt mere ud for en dårligere vinoplevelse, mens man så til gengæld får stivet sin selvtillid af.
Store investeringer giver resultat
Forklaringen på det gunstige forhold mellem pris og kvalitet er, at nabolaget, hvor Finca Moncloa kommer fra, intet ry har for rødvine overhovedet: dette er sherry-land. Og det er da også sherry-giganten González Byass, der ejer vingården. De har tilført de investeringer og den know-how, der skal til for at producere vin på højt niveau.
Finca Moncloa ligger nord for Cádiz, ved Arcos de la Frontera med godt 17 ha marker i 90-160 meters højde. Jordbunden er en blanding af ler, albariza-kalk og sand. Den har et højt indhold af aktivt kalk, omtrent samme niveau som den eftertragtede albariza-jordbund omgivende Jeréz.
Blend af mange druesorter
Finca Moncloa er et sammenstik af syrah, tintilla de rota, cabernet sauvignon, petit verdot, merlot, tempranillo og cabernet franc. Tintilla de rota er en forrygende, lokal variant af graciano, der giver små udbytter af superlativ kvalitet. Årgangens sammensætning findes, når grundvinene har tilbragt 11-12 måneder på fade af fransk og amerikansk eg.
Vel-polerede tanniner
Duft og smag har den forrygende intensitet med mørk skovbærfrugt, velhængt kød og velintegreret fadlagring. Der er god balance mellem yderst vel-polerede tanniner og opulent frugt, der aldrig bliver for meget af det gode. Dertil har vinen dejlig fylde og en lang, ren finish.
Nydes v. 15-18° og gerne i selskab med vildt, lam eller retter med styrke og kraft. Vinen er dog passende afrundet til at kunne nydes uden mad.
Finca Moncloa kan nydes nu og - et kvalificeret gæt - ca. 10 år fra årgang, måske endda betragteligt længere: det vil tiden vise...
Vinen er kun let filtreret, så ved langtidslagring vil der kunne oparbejdes lidt bundfald.
Producent, Finca Moncloa
Alkohol, 14.0%
Størrelse, 75.0(cl)
Serveringstemperatur, 16.0°C
Årgang, 2020