Bobler

Filter:

Pris
Den højeste pris er 1.979,00 kr Nulstil
kr.
kr.
Årgang
0 valgt Nulstil
Land
0 valgt Nulstil
Område
0 valgt Nulstil
Drue
0 valgt Nulstil
Volume (cl)
0 valgt Nulstil

49 produkter

Magno Spumante Brut NV
99,00 kr
Cantine Casabella
Magno Spumante Brut NV
99,00 kr

Et signaturtræk for bobler og specielt Champagne er, at kulsyren nærmest eksploderer i munden med smag. Herfra bliver smagskomponenterne i vinen endnu mere tydelige. De mest velkendte bobler er naturligvis Champagne, men vi byder også på andre mousserende vine som fransk Crémant, spansk Cava, og italiensk Prosecco, Spumante og Asti.

Bobler  

De fleste kender til bobler og har før smagt bobler i en eller anden form. Men hvad er bobler egentlig helt konkret, og hvad er forskellen på de forskellige?  Bobler er i virkeligheden blot mousserende vin fra lande såsom Frankrig, Italien, Østrig, Spanien og Tyskland og fra bl.a. områder som Bourgogne, Chardonnay, Loire, Piemonte og Veneto. Der findes fire forskellige slags bobler, nemlig Cava, Champagne, Spumante og Cremant. Ydermere findes der forskellige metoder til at producere bobler på. Champagnen er den mest berømte boblevin, og metoden til produktionen af denne kaldes for 'Méthode Champenoise'.

Hvad er mousserende vin?

Den mousserende vin opstår gennem sekundær fermentering af hvidvin, hvor der dannes kulsyre. Mousserende vin er altså blot vin tilsat kulsyre. Under produktion af den mousserende vin bliver vinen udsat for endnu en gæring, som sker på flaske eller i en tank. Der bliver her tilsat gær og sukker, hvor der efterfølgende lukkes godt til, så kulsyren bliver i vinen, når gæren omdanner sukkeret til alkohol. Til sidst i processen når vinen er klar, vil man altså stå med en mousserende vin spækket med bobler.

Forskellen på Champagne og andre mousserende vine

Mange har en tendens til at tro, at størstedelen af de mousserende vine går under betegnelsen Champagne. Men dette er ikke tilfældet, for for at en mousserende vin kan kalde sig for Champagne, skal den nemlig komme fra området Champagne i Frankrig. Herudover findes der en lang række andre krav, som den mousserende vin fra Champagne skal leve op til for at kunne kalde sig for Champagne. Champagnen skal nemlig leve op til krav som bl.a.: - Den må kun være lavet på druesorterne Chardonnay, Pinot Noir og Meunier. - Der må kun produceres begrænsede mængder pr. hektar land. - Man laver Champagnen ved naturmetoden 'Méthode Champennoise'. - Champagnen skal komme fra området Champagne i Frankrig. - Lagring i flasker i minimum femten måneder før salg. Du kan læse mere og se alle vores Champagner under Champagne.   Er der tale om andre mousserende vine, findes der et hav af forskellige typer, der modsat den mousserende vin Champagne, kommer fra mange forskellige områder og lande. Der findes blandt andet: Cava - fra Spanien. Asti - fra Italien, som typisk er en sød vin, der har en lav alkoholprocent (se eksempelvis Asti Spumante DOCG 7,5% Scanavino). Spumante - fra Italien. Denne svinger mellem noget, der minder om tør Champagne til prosecco og betegnes som en ung og let vin (prøv bl.a. Filipetti Moscato Spumante Dolce). Cremant - fra Frankrig og Luxembourg. Denne mousserende vin kommer ikke fra Champagne (se eksempelvis Crémant De Bourgogne Blanc de Noirs Brut).

Boblernes historie

Tilbage i 1100-tallet skete der en revolution i forhold til opbevaring af væsker såsom bl.a. vin. Man opfandt flasken, som gjorde det muligt at indslutte de bobler, som Champagnens gæring forårsagede, så de overlevede helt til vinen kom i glasset. Væsken med bobler fik betegnelsen “mousserende vin”, som hurtigt fik stor succes. Selve processen i at finde den helt perfekte måde at fremstille Champagne på forløb i evigheder, hvor man eksperimenterede både med tilføjelse af sukker og styring af gæringsprocessen. Først da vi nærmede os 1860, fandt Louis Pasteur ud af, at gæringen skyldtes mikroorganismer samt, at det var en helt speciel type gær, der omdannede sukker til alkohol og kuldioxid, hvilket skabte “boblerne”. Herefter arbejdede man videre i et århundrede på at eksperimentere med forskellige former for gær, der blandt andet har ført til den type Champagne, vi kender i dag.