Sigalas Sauternes er suveræn value-for-money fra en af Sauternes' mest anerkendte producenter.
Når de respekterede slotte høster druer til Sauternes, sker det ad adskillige omgange over tid. Hver gang identificerer og høster man de druer, der skønnes klar.
Lieutenant de Sigalas er 2. vin fra Sigalas Rabaud
I 2009 foregik høsten hos Château Sigalas Rabaud over 5 markgennemgange (tries) fra 10. oktober til 21. oktober. Lieutenant de Sigalas er 2. vinen fra Château Sigalas Rabaud, der høstes fra de samme vinstokke som hovedvinen, men druegrundlaget udgøres primært af de tidlige høstgennemgange, hvor der er ganske få botrytisangrebne druer. Vinen har derfor ikke samme fedme som storebror, men til gengæld er der rige mål renhed og luftighed, der i vinen er oversat til drikkeglæde. Intensiteten er ikke noget problem: 45 år gamle vinstokke giver druerne en god, naturlig koncentration. Druesammensætningen er 85 % semillon og 15 % sauvignon blanc, og hele herligheden tilbringer efter gæringen 12 måneder på barriques af varierende alder.Nyd de skønne aromaer
Duft og smag har identiske, hvid-blomstrede aromaer med frisk abrikos, citronsorbet og bittermandel. Dette er ikke høj-oktanvin med massiv viskositet, men ’blot’ kompleks, frisk og slubrevenlig vin.Sigalas Sauternes kan nydes allerede nu
Nydes nu og over det næste årti som en fremragende aperitif, til foie gras terrine, blå ost, cremet gedeost eller desserter i den ikke for tunge ende; citrontærte og frisk frugt er i vinens ungdom oplagte emner. Man kan variere vinoplevelsen ved at servere vinen ved alt fra 8-15°. Serveret køligt er den læskende og friskest, mens man ved en højere serveringstemperatur får mere aromatisk dybde med.Producent, Lieutenant de Sigalas
Alkohol, %
Størrelse, 37.5(cl)
Serveringstemperatur, °C
Årgang,