Dominique Cornin

Saint-Véran 2020 'les Serreuxdières'

Frankrig Bourgogne

En kompleks kombination af mineralsk klarsyn og intensitet

Robert Parker’s wine advocate

92

 
199,00 kr

På lager - forventet levering: 1-2 dage

Saint-Véran 2020 'les Serreuxdières'

199,00 kr
Smagsprofil

Let

Kraftig

Tør

Sød

Lav syre

Høj syre

Blød

Tannisk

Hvad smager vinen af

Hvid fersken

Æbler

Jasmin

Kalksten

Passer godt til

Pasta

Salat

Fisk

Suppe

Skaldyr

Kylling

Les Serreuxdières er en mark, der deles mellem to appellationer, Saint-Véran og Macôn-Chaintré. Dominique Cornin Saint-Véran Les Serreuxdières er håndlavet enkeltmarksvin lavet med udgangspunkt i gamle Chardonnay-stokke, plantet i 1936 (50%) og 1992 (50%). Vinstokkene til Saint-Véran Les Serreuxdières har et højere aldersgennemsnit end producentens Macôn-Chaintré. Denne parcel har mere hældning og ligger hvor et tyndt, lerholdigt toplag dækker kalkstenen længere nede.

Cornin Saint-Véran, en hvidvin med stedsans og sjæl fra det sydligste Bourgogne

Far og søn, Dominique og Romain Cornin, laver med udgangspunkt i Chaintré i det sydligste Bourgogne hvidvine med sjæl og stedsans fra ældgamle vinstokke, sådan som det burde være, men sjældent er det. Domænet er et mindre familieforetagende med godt 10 hektar marker, der i 2003 certificeredes økologisk med afstikkere til biodynamisk praksis, hvor de synes, det giver mening. Her vinificereres med usvigelig sikkerhed og respekt for de forskellige terroirs' potentiale; én af grundene til, Dominique Cornin tilhører eliten i det sydlige Bourgogne. Markerne pløjes i bedste Morten Korch stil med hest. Denne cuvée vinificeres udelukkende på ståltank med hele 12 måneder på fingæren og tapning kun med let filtrering, ingen klaring.

Mineralsk, intens og af enestående kvalitet

Vinen er tør og rank, udviser en god vægt, og har en sympatisk kombination af mineralsk klarsyn og den intensitet, der mangler i de billige Bourgogner. Vinens træfri profil efterlader god plads til, at druernes kvaliteter genkendes i den færdige vin. I duft og smag synes vi, man kan finde hvid fersken, golden delicious, lidt jasmin og friskbrygget weissbier. Kalkstensmineraliteten står langt fremme i eftersmagen, hvor den bidrager med et næsten salt præg, der skærper fokus og giver lysten til det næste glas. Dette er vin med personlighed og sjæl, der både smager godt nu og om fem år. Nydes af rummelige glas, serveret ved 11-16° af et rummeligt vinglas, enten som alsidig madledsager eller som en intellektuel hyggevin.

Producent, Dominique Cornin
Alkohol, %
Størrelse, 75.0(cl)
Serveringstemperatur, 11.0°C
Årgang,