Dominique Cornin

Pouilly Fuissé Les Chevrières 2020

Frankrig Bourgogne

Pouilly Fuissé Les Chevrières er intens og har fylde uden at være tung; en svær balancegang, som er løst til UG.

 
289,00 kr

Pouilly Fuissé Les Chevrières 2020

289,00 kr
Pouilly Fuissé er en betalbar, men dejlig hvid bourgogne. En enkeltmarksvin lavet med udgangspunkt i krogede chardonnaystokke, plantet i 1963. Les Chevrières ligger øverst på bakken ved Chaintré, og består af et kun ca. 10 cm dybt, jernholdigt lerlag med kalksten med herunder. Dette giver en klassisk kalkstenprofil i vinen, der altid fremstår en smule afvisende som helt ung, men som langsomt bløder op til racerig hvid bourgogne.

Pouilly Fuissé - en vin fra elitehuset Cornin

Far og søn, Dominique og Romain Cornin, laver med udgangspunkt i Chaintré i det sydligste Bourgogne hvidvine med sjæl og stedsans. Sådan burde det være, men er det sjældent. Domænet er et mindre familieforetagende med godt 10 hektar marker. Huset blev i 2003 certificeredet økologisk med afstikkere til biodynamisk praksis, hvor de synes, det giver mening. Her vinificereres med usvigelig sikkerhed og respekt for de forskellige terroirs' potentiale; én af grundene til, Dominique Cornin tilhører eliten i det sydlige Bourgogne.

Vinen med intakt drueintensitet

Denne cuvée er lagret et år på demi-muids (600 L) med fingæren. Herefter er den yderligere lagret et år på ståltank inden tapning, der foregår uden hverken klaring eller filtrering. Så ingen ødsel eg i aromabilledet, men 'blot' en præcis vin, der er områdetro og har drueidentiteten intakt. Cornin Pouilly Fuissé Les Chevrières er intens og har fylde uden at være tung; en svær balancegang, der ikke desto mindre er løst til UG. Aromaerne kredser sig omkring et tema om gylden stenfrugt med en dyb kalkstensnerve, der løber gennem vinen og tydeligst fornemmes i eftersmagen. En velskabt, balancerende syre er vidne om, druerne blev plukket på det helt rigtige tidspunkt. Den smager omtrent, som de fleste håber på, deres hvide bourgogne smager; fyldig, generøs, omfavnende, balanceret og godt. Dette er vin med personlighed og sjæl, der både smager godt nu og om ti år.

92-94 points Robert Parker's Wine Advocate / William Kelley

Producent, Dominique Cornin
Alkohol, %
Størrelse, 75.0(cl)
Serveringstemperatur, °C
Årgang,