Ratzenberger

Kloster Fürstental Riesling Eiswein 2018 Mittelrhein - 37,5 cl

Tyskland Mittelrhein

37,5 cl fantastisk eiswein fra Ratzenberger. Luksusvin med intens sødme og heftig syre.

 
429,00 kr

På lager - forventet levering: 1-2 dage

Kloster Fürstental Riesling Eiswein 2018 Mittelrhein - 37,5 cl

429,00 kr
Smagsprofil

Let

Kraftig

Tør

Sød

Lav syre

Høj syre

Blød

Tannisk

Hvad smager vinen af

lime

citrus

ananas

hvid peber

Passer godt til

Dessert

Riesling Eiswein laves af druer, der høstes, når temperaturen er under -7°C og presses, mens druerne endnu er frosne. På denne vis kommer kun den mest koncentrerede del af mosten med (da frysepunktet er lavere for sukkerholdigere opløsninger). Foruden at det er en kold omgang for plukkerne (som man altid bør skænke en venlig tanke, når man nyder en sådan eliksir), så er det også en særdeles risikabel affære at binde an med eiswein-produktion. Dårligt eller for varmt vejr og vildsvin er konstante og meget reelle trusler, der mange gange spolerer festen.

En luksusnydelse fra øverste hylde

Denne vintype er pga. klimaforandringerne en uddøende race, men Ratzenberger har her begået en aldeles elektrisk eiswein; en luksus-kategori med maksimal dynamik mellem intens sødme og heftig syre. Faktisk er druerne høstet så sent som 21. januar 2019, men årgangen skal angives som 2018, da vinen tilhører vækstsæsonen 2018. Duften eksploderer i glasset; et inferno af lime, litchi, citronskal, umoden ananas og hvid peber. Smagen har enorm koncentration, hvor man undres over, at druer på naturlig vis har leveret så megen intensitet.

Riesling eiswein har lang eftersmag og perfekt balance

Eftersmagen har både harmoni og længde, der er prisklassen værdig. Og husk: god eiswein kommer fra Tyskland og er dyr – her er desværre ingen smutveje. Indeholder 37,5 cl.

Producent, Ratzenberger
Alkohol, 9.5%
Størrelse, 37.5(cl)
Serveringstemperatur, °C
Årgang, 2018