Karlsmühle

Kaseler Nies'chen Riesling Kabinett Feinherb 2021 Ruwer

Tyskland Ruwer

Kaseler Nies'chen Riesling Kabinett Feinherb har årgangens slanke, mineralske præcision.

 
108,00 kr pr. fl. v/6 stk.
135,00 kr pr. flaske

På lager - forventet levering: 1-2 dage

Kaseler Nies'chen Riesling Kabinett Feinherb 2021 Ruwer

108,00 kr pr. fl. v/6 stk.
135,00 kr pr. flaske
Karlsmühle Kabinett Feinherb kommer fra Kaseler Nies’chen-marken, som er en af Ruwers topmarker, der vender syd-sydvest på en lang, ubrudt bjergside. Denne rejser sig ubegribeligt stejlt (op til 70%) lige bag Weingut Karlsmühle.

Perfekt mikroklima

Her består jordbunden af nedbrudt, blå og grå skifer med indslag af kvartsit. Dette er et af Ruwers varmeste, mest solbeskinnede mikroklimaer. Husk dog på, at ’varme’ er en relativ størrelse. Ruwer er en kølig dal, hvis vine altid har en fast syre med kraftig mineralitet i en stil, der er mindre floral end Mittel-Mosels. Derfor titulerer vi også denne vin som 'Ruwer' selv om den lovformeligt er Mosel. Karlmühle Kabinett Feinherb er en halvtør vin. Dens naturlige sødme balanceres af en kontant syre. Det er en meget madvenlig vin, så længe der ikke er for megen fedme i retten. Den fungerer smukt sammen med det nye, nordiske køkken, Mellemøstens varme krydderier eller Fjernøstens eller Mellemamerikas stærkere retter. Det er en gastronomisk kamæleon, der dog også fordamper med forbavsende fart som aperitif. Med moderate 8,5% alkohol skal der dog meget til, før man bliver rundtosset.

Karlsmühle Kabinett Feinherb - med mineralsk præcision

Vinen har årgangens slanke, mineralske præcision, der sammen med den krystalklare frugt byder på en uimodståelig kombination. Smageren møder i vinen kun antydningen af sødme, idet den holdes i stramme tøjler af dens livlige syre. Duft og smag har elementer af lime, gule blommer og æble med en lækker skifermineralitet. Denne vin besidder den unikke kombination af koncentration og lethed, som kun de gode tyske vine har. Nydes ved 7-10°. En vin som denne lever længe; mindst 10-12 år og den gennemgår i denne periode en spændende udvikling fra en ung, frugtsyrefrisk stil til en fase, hvor syre- og sødmefornemmelse viger en smule for udpræget mineralske aromaer. Til statistik-entusiasterne kan vi meddele, at vinen holder 8,7‰ syre og 22,2 gram restsukker/liter.

Producent, Karlsmühle
Alkohol, %
Størrelse, 75.0(cl)
Serveringstemperatur, °C
Årgang,