Smagsprofil
Let
Kraftig
Tør
Sød
Lav syre
Høj syre
Blød
Tannisk
Hvad smager vinen af
fersken
madarin
pastinak
mineral
Passer godt til
Salat
Tapas
Vegansk
Suppe
Svin
Kylling
Intens, eksplosiv og frugtig vin
Denne sent frigivne specialcuvée har fra 2016-årgangen skiftet navn fra Grosse Reserve/Gutsreserve og tager nu navn efter den mark, den kommer fra: Gaisberg.
Geyerhof har tidligere frigivet en grüner veltliner fra samme mark med marknavn på, men det er ikke samme vin: selektion og ikke mindst lagring er en helt anden i denne.
Gaisberg 'Late Release' har tilbragt 7½ år på fingæren i et akaciefad inden aftapningen. Den lange lagring har bidraget med en fantastisk dybde, som repræsenterer lige netop det, som grüner veltliner har at tilbyde verden; fylde, elegance og en transparens, der giver det klassiske löss-terroir en mulighed for at skinne igennem. Det er en fyldig, kompleks elegantier med dybde og karakter; et glimrende, ikke 1:1 alternativ til ubetalelig, hvid bourgogne.
Næsen har stor intensitet med moden frugt af fersken, pastinak, tang og salte mineraler. Smagen har cremet, afrundet fylde med afstemt syre, mineralsk nerve og tæt ekstraktfornemmelse.
Den fremstår med lagringsaromaer, men det er tankevækkende, at den aromatisk ikke bærer synderligt præg af den lange lagring på bærmen: vinen smager ubesværet godt, og man kan drikke den helt uden brugsanvisning.
Trods en meget sen høst og lavt høstudbytte holder den moderate 12,5% alkohol, der hverken trætter smagsløg eller hjernen.
Denne perle fra Angerner Gaisberg kan ligge årtier endnu, hvis man skulle ønske det. Har man brug for en let, forfriskende grüner veltliner, bør man prøve husets lettere cuvéer - denne har ikke ungdommens skrøbelige spændstighed, men til gengæld har den tilegnet sig stor dybde.
Madmæssigt vil den stå godt til de samme retter som kraftig, hvid bourgogne; når man nu har revet sig på vinsiden, hvorfor så ikke give den gas i køkkenet med en stegt pighvar med volumiøs sauce.
Vinen serveres kun let afkølet; 11-14° passer omtrent.
Og prøvedrik den gerne i et bourgogneglas.
Producent, Geyerhof
Alkohol, 12.5%
Størrelse, 75.0(cl)
Serveringstemperatur, 10.0°C
Årgang, 2016