Leo Martin

Selección Mencía Bierzo 2016

Spanien Bierzo

Vinen er tør, fyldig og intens med lige dele slagkraft og velsmag.

 
108,00 kr

På lager - forventet levering: 1-2 dage

Selección Mencía Bierzo 2016

108,00 kr
Smagsprofil

Let

Kraftig

Tør

Sød

Lav syre

Høj syre

Blød

Tannisk

Hvad smager vinen af

røde bær

skifer

træ

Passer godt til

Pizza

Tapas

Ost

Okskød

Svin

Lam

Mencía-druen fra Bierzo er en vinøs kamæleon, der både kan give helt let og læskende sommerrød men også dramatisk, tætvævet vin. Leo Martín Selección ligger et komfortabelt sted mellem de to yderligheder. Bierzo ligger i det kuperede, nordvestligste hjørne af Castilla & León, ganske nær Galicien; en DO karakteriseret ved en friskhed og spændstighed i vinene, der er ’u-spansk’, hvis man terminologisk leger med ift. de fordomme, der huserer om spansk vin.

Meget gamle stokke

Druerne til Leo Martín Selección høstes fra højtliggende marker med meget gamle vinstokke (80-120 år). De krogede stokke giver et naturligt lavt høstudbytte af smagsintense druer. Jordens indhold af nedbrudt skifer og kvarts fornemmes i vinene, hvor mineralerne giver en herlig kompleksitet. Efter gæring på rustfrit stål har vinen tilbragt ni måneder på eg og herefter en lang flaskelagring, hvor tanninerne afrundes.

Tør og fyldig fra Bierzo

Leo Martín Mencía er endnu en ungdommelig vin med en solid kerne af rød og mørk bærfrugt med lidt dystre mineraler. Vinen er tør, fyldig og intens med lige dele slagkraft og velsmag. Nydes til rustikke kødretter – gerne med grillstriber og den er fremragende til simremad, så som braiserede kalvehaler. Leo Martín Bierzo får ikke prædikatet 'begyndervin' - dertil er den ikke tilstrækkeligt blød og rund, men der skal også være plads til vin for de let øvede. Denne vin er en hyldest til den spanske mangfoldighed og dem, hvis nysgerrighed står til at blive belønnet. Nydes ny og en håndfuld år frem, serveret ved ca. 15-17°.

Producent, Leo Martin
Alkohol, 13.0%
Størrelse, 75.0(cl)
Serveringstemperatur, 17.0°C
Årgang, 2016