Quinta do Portal

6 Barrels Tawny Reserve Port, NV

Portugal Douro

Det er ikke masseproduceret, ligegyldig vin, men en tawny, hvor man mærker kvaliteten.

 
103,20 kr pr. fl. v/6 stk.
129,00 kr Pr. flaske
Quinta do Portal 6 Barrels er en yndefuldt modnet tawny reserve portvin, der er færdiglagret hos producenten. Derfor fremstår den nu, helt frisktappet, perfekt afrundet og drikkeklar. 6 Barrels Reserve Tawny er et blend af forskellige tawnyer med et aldersgennemsnit på ca. syv år. Quinta do Portal er synonymt med Mansilha-familien, der er gået fra at levere druer og vin til efterhånden selv at have fuld kontrol over produktionen. I dag har de godt 40 hektar topmarker i Pinhão-dalen. Dalen ligger i hjertet af Cima Corgo, hvor de ejer fem vingårde. Denne vin er blevet til af druer fra alle disse quintaer.

Fastholder stilen fra år til år

Kældermesterens opgave i en tawny som denne at ramme husets stil år efter år. Det gøres ved at blande tawnyer fra forskellige fade, hvis indhold har forskellig alder og udtryk. På denne vis ved man som forbruger, hvad man kan forvente, når man genkøber Quinta do Portal 6 Barrels Tawny Reserve. Der er tappet beherskede 9.000 flasker af denne vin; det er ikke en masseproduceret, ligegyldig vin, men en tawny, hvor man ikke behøves være ekspert for at få øje på kvaliteten. Under den lange, oxidative lagring smider denne type portvin sin ungdommelige frugtighed såvel som garvesyren, og tilbage er en blid, afrundet vin, der smager i retning af flydende puddersukker. Uimodståelige, sødmefulde aromaer af puddersukker, julekrydderi, appelsinskal, kandis og rosiner giver en intens portvinsoplevelse.

Porta 6 barrels kan nydes i utide

Nydes som glasset i utide, til desserter med ingredienser som karamel, nødder eller tørret frugt, og når årstiden er til det: til julens bagværk. Nydes af rummelige glas ved 12-16°. Denne portvinstype holder sig via sin oxidative opvækst frisk i nogle uger efter åbning, længst ved opbevaring på køl.

Producent, Quinta do Portal
Alkohol, %
Størrelse, 75 (cl)
Serveringstemperatur, °C
Årgang,