Domaine Saint-André har med Folie d’Inès Rosé frembragt en forrygende rosé på Grenache-druen, der med god fylde og en aromatisk, generøs frugt parret med elegance er et ægte pletskud.
Domaine Saint-André er et pletskud af en rosé fra det sydvestlige Frankrig
Denne domænevin kommer fra Dom. Saint-André i det sydvestlige Frankrig, omtrent midtvejs mellem Montpellier og Narbonne. Ejendommen består af 30 hektar marker, beliggende et par km fra Thau-lagunen og dernæst Middelhavet. Havets nærhed tager toppen af den sydfranske varme og en jordbund med lerholdig kalksten er optimal til vin. Efter en høst i døgnets køligste timer hvor det relative syreindhold er på sit højeste, afstilkes druerne og koldmaceres under overvågning af vinmager Xavier Roger, der gærer ved lav temperatur, hvilket fremmer vinens frugtige, blomstrede aromaer og bevarer syrefriskheden. En kort skalkontakt giver en sart, men sund laksefarvet vin.Nydes som aperitif eller til salater, laks og bouillabaisse
Den nænsomme behandling har bevaret druernes udfarende aromaer af røde bær; jordbær og hindbær samt et blomstret element. Vinen er holdt i en tør, men stadig livsglad stil, hvor alle dystre aromaer glimrer ved deres fravær. En perfekt vin som uhøjtidelig aperitif eller til mad i salatgenren, alternativt til alle afskygninger af laks eller en rustik bouillabaisse? Nydes i sin ungdom og serveres godt afkølet i omegnen af de 7-10°.Producent, Domaine Saint-André
Alkohol, %
Størrelse, 75.0(cl)
Serveringstemperatur, 8.0°C
Årgang,