Smagsprofil
Let
Kraftig
Tør
Sød
Lav syre
Høj syre
Blød
Tannisk
Hvad smager vinen af
nødder
citrus
abrikos
kanel
syltet appelsinskal
honning
Passer godt til
Creme Caramel
Creme Brulé
Solo / Aperitif
Quinta do Portal 10 Year Old White Port er blevet til med druer fra producentens egne marker i Pinhão-dalen, hvor de køligere beliggende marker rummer lokale grønne sorter som malvasia fina, gouveio og rabigato.
Hvor man førhen anså de hvide portvine som basisvine, udelukkende klassificeret efter deres sødmegrad, er der i dag en bred vifte af hvide kvalitetsportvine, der uden mindreværdskomplekser tager kampen op med prestigiøs tawny portvin.
Lagres som 10 års tawny
En hvid 10 års portvin bliver lagret præcis som en 10 års tawny, og eftersom det er selve lagringsprocessen, der definerer vinen, så har disse en slående lighed med en 10 års tawny (lavet på blå druer). Den hvide 10 års vil dog vise mere citrus i udtrykket og færre nøddearomaer.
Koncentreret vin med stor længde
Duft og smag er en intens oplevelse af korender, syltet abrikos, kanel, syltet appelsinskal og honning. Sødmen er bestemt til stede, men den er smukt afbalanceret via en lækker syre. Vinens lagring har gennem fordampning givet en koncentreret vin med stor længde – helt uden forstyrrende mislyde; alt er på rette plads i denne vin.
Lad være med at blande denne 10 års hvide portvin med tonic i troen på, ens portonic bliver endnu bedre end standardversionen - det gør den ikke!
Find i stedet hvidvinsglasset frem og nyd den afkølet, enten solo eller til crème caramel, crème brûlée, nøddetærte eller foie gras terrine.
Efter åbning holder vinen sig 2-4 uger – længst på køl.
Flasken indeholder 37,5 cl.
'Best Buy' Revista de Vinhos
Producent, Quinta do Portal
Alkohol, 20.0%
Størrelse, 37.5(cl)
Serveringstemperatur, 11.0°C
Årgang, nv