Smagsprofil
Let
Kraftig
Tør
Sød
Lav syre
Høj syre
Blød
Tannisk
Hvad smager vinen af
fersken
kvæde
lime
honning
Passer godt til
Ost
Dessert
Forrygende riesling auslese med næsten 20 år på bagen - det burde ikke være muligt at finde, men Mittelrhein er for lille et område til at blive moderigtigt, så vi har derfor kunnet opsnuse denne perle.
Posten er en absolut topmark i Mittelrhein
Stilistisk er vinene meget lig Mosel, og denne del af Mittelrhein er da også en del af samme Hunsrück-massiv, som lægger klippe til Moseldalens vinmarker. Bacharacher Posten er en absolut topmark i Mittelrhein, der kan beundres fra Bacharach bymidte, hvor den - umuligt stejl - tårner sig op lige på hjørnet mellem sidedalen op til Steeg og Rhinen.
I 2005 gav rieslingdruerne fra Posten en fremragende auslese med fylde, fedme og en moden petroleumsnote. Årgangen havde pænt med botrytis, men en meget 'ren' variant, der har bevaret klarheden i frugten, der tillader en præcis gengivelse af terroiret.
Duft og smag har begyndende modenhed og er et intenst studie i fersken, kvæde, lime, honning og hvide blomster: alt sammen holdt sammen af en dejlig syre, der holder alt i fokus. Smagen har fylde og stor koncentration men syren efterlader dog stadig munden forfrisket og mundvandet i højeste beredskab på en måde, som man aldrig vil opleve i sauternes.
Indeholder 50 cl.
Producent, Ratzenberger
Alkohol, 9.5%
Størrelse, 50.0(cl)
Serveringstemperatur, 8.0°C
Årgang, 2005