Smagsprofil
Let
Kraftig
Tør
Sød
Lav syre
Høj syre
Blød
Tannisk
Hvad smager vinen af
citrus
æble
mineral
Passer godt til
Solo / Aperitif
Pizza
Pasta
Salat
Vegansk
Fisk
Suppe
Skaldyr
Svin
Kylling
Chablis er den verdensberømte hvidvin fra Bourgognes nordligste enklave. Chablis, der ligger ved Auxerre, syd-øst for Paris, er per definition en tør hvidvin på chardonnay-druen. Den fremstår altid rank og udtalt mineralsk, hvilket skyldes et køligt, akkurat vinvenligt klima og en jordbund med gammel havbund med massive mængder kalk fra millioner af års fossilering af skal- og bløddyr.
Attraktivt forhold mellem pris og kvalitet
Det er ingen hemmelighed, at priserne på chablis er stukket af i samme retning som de øvrige bourgogner, men det er lykkedes os at finde en dejlig, sund og aromatisk chablis, der har et gunstigt forhold mellem pris og kvalitet. La Grande Couronne har i sin opvækst udelukkende set rustfrit stål, og det er en vin, der fremstår charmerende, åben og drikkeklar.
Druetypisk Chardonnay
I en tør vin med let fylde, god intensitet samt en sund frugt udfolder duft og smag sig med slank citrusfrugt, syltet citron, grønne æbler og komplekse aromaer fra vinens samvær med fingæren. Kalkede mineraler samt en forfriskende syre giver en fokuseret vin til chablis-entusiasterne, der holder af denne mere druetypiske fortolkning af chardonnay-druen, frem for Côte de Beaune's bredere, oftest faddominerede stil.
Nyd vinen ung ved en serveringstemperatur på 9-13° alt efter temperament, men helst ikke for koldt, da vinen i givet fald ikke får lov at vise sine dyder.
Prøv vinen til ’hvide’ fiskearter, gerne med beurre blanc eller hollandaise. Også lyse kødretter er oplagte til en vin som denne.
Producent, Domaine du Pere Guillot
Alkohol, %
Størrelse, 75.0(cl)
Serveringstemperatur, 12.0°C
Årgang, 2023