Vinfirmaet Maison Albert Bichot blev grundlagt af Bernard Bichot i 1831 i den lille by Monthelie. I dag er det sjette generation, der driver firmaet, som har til huse i Beaune lige udenfor bymuren. Bichot repræsenterer marker overalt i Bourgogne, og er i dag én af de største Bourgogne-eksportører. Endvidere ejer Bichot de seks højt respekterede Domainer: Domaine Long-Dépaquit i Chablis, Domaine Adélie i Mercurey, Domaine du Clos Frantin og Château Gris i Nuits-Saint-Georges, Domaine du Pavillon i Pommard, samt Domaine de Rochegrès i Moulin-a-Vent.
Igennem de seneste år har Maison Albert Bichot gennemgået et generationsskifte, ikke kun i ledelsen af firmaet som i dag varetages, af Alberic Bichot, men også i hele opbygningen omkring vindyrkning og vinifikation. Fra tidligere at have dyrket og produceret stor set alle vine på centralt hold fra Beaune har man i dag oprettet teams af vinfolk, der er specialister i fremstilling af vin – hvad enten det er i Chablis, Côte de Beaune, Côte de Nuits eller andre steder. Ligeledes foregår produktionen på domainerne, inden de færdige vine bringes til kældrene i Beaune, hvorfra de pakkes og bliver sendt ud til alle ender af verden.
”Clos de l’Ermitage”-vinmarken beliggende højt på Mount St. Désiré. Pinot Noir-vinstokkene vokser i kalkholdig lerjord, som ligger oven på hård kalksten, hvilket giver dem mulighed for at udtrykke al deres finesse sammen med en spændstighed, der ledsages af en karakteristisk mineralitet. Tilstedeværelsen af talrige ”meurgers” (sten, der er stablet af mennesker) vidner om den ringe jorddybde i denne særligt stenede jord.
Producent, Albert Bichot
Alkohol, %
Størrelse, 75.0(cl)
Serveringstemperatur, 15.0°C
Årgang,