Smagsprofil
Let
Kraftig
Tør
Sød
Lav syre
Høj syre
Blød
Tannisk
Hvad smager vinen af
solbær
brombær
kirsebær
Passer godt til

Kalv

Vildt

Okskød

Lam
Dette er et overbevisende visitkort fra Escudero; en komplet og vel-trimmet ribera del duero med eksemplarisk balance mellem sund, ungdommelig, naturligt koncentreret frugt og afstemt afrunding via lagring på brugte, franske og amerikanske barriques, så den fremstår uden fadnoter, men med den mikrooxidation, der er særligt vigtig for ung tinto fino/tempranillo.
Ribera del Duero er uden sammenligning den spanske dansker-favorit - regionen med en bred vifte af store spillere, der dominerer eksportmarkedet. Og så er der producenter som Eloy Escudero, der er en mindre, familieejet vingård, der producerer forrygende kvalitet til realistiske priser. Familien Escudero har marker med gamle vinstokke i hjertet eftertragtede Olmedia del Roa, hvor flere af de allerbedste producenter også enten ejer marker eller køber druer fra. Markerne i området ligger ca. 850 meter over havets overflade, hvor vinstokkene hærdes af forholdsvis korte, men varme somre med kølige nætter og kolde vintre. Dette barske klima er garant for tykskallede, små smagsmættede druer, der i den færdige vin giver den fyldigste version af druen.
Eloy Escudero Ribera del Duero Roble er efter afstilkning gæret på ståltank og sidenhen lagret seks måneder på eg. Efterfølgende flaskelagring har yderligere afrundet frugten, og vinen fremstår nu drikkeklar med kernesund, mørk bærfrugt, skovbær og kirsebær.
Denne livsglade vin har udtalt fintslebne tanniner, og dette er en oplagt universalvin nu og den næste håndfuld år frem.
Vi anbefaler en servicetemperatur på 15-18° samt servering i rummelige bordeauxglas.
