Domaine Fourrey

Chablis 1er Cru Mont de Milieu 2023

frankrig Bourgogne, Chablis

Kalkede mineraler samt en fast syre giver en fokuseret vin til de chablis-entusiaster, der holder af et stramt, ciseleret version af chardonnay. 

 
279,00 kr

På lager - forventet levering: 1-2 dage

Chablis 1er Cru Mont de Milieu 2023

279,00 kr
Smagsprofil

Let

Kraftig

Tør

Sød

Lav syre

Høj syre

Blød

Tannisk

Hvad smager vinen af

hvid blomst

citrus

æble

mineral

Passer godt til

Solo / Aperitif

Pasta

Vegansk

Fisk

Suppe

Skaldyr

Kylling

Dejlig, rank chablis med stor mineralsk præcision fra Mont de Milieu, en af de bedste 1er crus i Chablis. 

Marken har en skovklædt bakketop, der beskytter mod kolde, nordlige vinde, en syd til syd-østlig eksponering og Montée de Tonnere som nærmeste nabo. Jordbunden består af fossil-rig kalksten med ler og små stykker af nedbrudt kalksten fra kimmeridge-perioden. 

Domaine Fourrey er et lille, familieejet hus, hvor fjerde generation, med Jean-Luc Forrey i spidsen, dyrker 25 hektar fra petit chablis til grand cru. Der anvendes ingen herbicider, og der gødes udelukkende organisk. 

Mest rustfrit stål

Druerne membranpresses efter en kort maceration og den videre vinifikation og lagring finder for denne vins vedkommende næsten udelukkende sted på rustfrit stål. Stilen er rank og frisk og uden oxidative aromaer, idet både gæring og lagring fortrinsvis foregår på rustfrit stål med 18 måneder på fingæren, mens kun en lille andel lagrer på gamle barriques. 

I en kernesund, knastør vin med let fylde men dejlig intensitet viser duft og smag af hvide blomster, slank citrusfrugt, granny smith-æbler og komplekse aromaer fra vinens samvær med fingæren, der tilføjer aromabilledet substans. Kalkede mineraler samt en fast syre giver en fokuseret vin til de chablis-entusiaster, der holder af et stramt, ciseleret version af chardonnay. 

Nyd vinen ved en serveringstemperatur på 10-15° alt efter temperament, men helst ikke for koldt, da vinen i givet fald ikke får lov at vise sine dyder. 

Prøv vinen til ’klassisk fransk’ – eksempelvis en torskefisk med beurre blanc eller kalvefrikassé; blot bør der ikke være voldsomheder i maden. 

Domaine Fourrey Chablis 1. Cru Mont de Milieu fremstår endnu ung i udtrykket, og den vil udvikle sig i positiv retning 5-10 år fra høståret alt efter årgangens beskaffenhed.

Typical valuesPer 100gProducent Domaine FourreyAlkohol 13.0%Størrelse 75.0(cl)Serveringstemperatur 13.0°CÅrgang 2023