Domaine du Pré Semélé

Sancerre Rouge 'Mainbré' 2022

Frankrig Loire

Vinen besidder pinot noir-druens klassiske egenskaber med fine og sarte røde bær i form af jordbær og røde kirsebær samt lidt muldede aromaer.

 
239,00 kr

På lager - forventet levering: 1-2 dage

Sancerre Rouge 'Mainbré' 2022

239,00 kr
Smagsprofil

Let

Kraftig

Tør

Sød

Lav syre

Høj syre

Blød

Tannisk

Hvad smager vinen af

jordbær

kirsebær

jord

Passer godt til

Kalv

Pizza

Salat

Tapas

Svin

God pinot noir kommer ikke nødvendigvis fra Bourgogne længere. Mens alle synes at kende hvid sancerre, så kender kun garvede vinentusiaster til eksistensen af rød sancerre. I denne køligere del af Frankrig har pinot noir gennem generationer haft sin egen identitet. En identitet der imidlertid har ændret sig over tid. Et stadigt varmere klima har her været i pinot noirs favør, så der i dag laves rød pinot med mere substans og modenhed i druematerialet. 

Domaine du Pré Semelé er en mindre, familieejet vingård i Maimbray, ca. fem km nord for Sancerre by, hvor fjerde generation i form af Julien og Clément Raimbault står ved roret. Den nye generations bæredygtige tilgang har givet vinene et anderledes udtryk og også mærkbart løft, og fra 2023 årgangen er vinene økologisk certificerede. De har dog længe været dyrket sådan. Druerne kommer fra 30 år gamle stokke, der står på lerholdig kalksten med jernoxid. 

Stilen er lav-interventionistisk; vinen er gæret med naturgær, hvor de afstilkede druer gennemgår tre ugers maceration med skånsom remontage. 

Denne cuvée har hverken set svovl eller andre produkter under vinifikationen: Sancerre Rouge Mainbré er lagret 12 måneder på en blanding af betonæg, store og mindre fade inden egalisering med efterfølgende seks måneders lagring på tank med meget lav svovling inden aftapning uden hverken filtrering eller klaring. 

Vinen besidder pinot noir-druens klassiske egenskaber med fine og sarte røde bær i form af jordbær og røde kirsebær samt lidt muldede aromaer. Forfriskende frugtsyre og lidt fine tanniner balancerer frugten. 

Dette er saftig, let og læskende pinot noir, som kan nydes på egen hånd, til lettere kødretter eller fiskeretter med stegeflade. 

Nydes i rummelige glas ved en serveringstemperatur på 13-16°, gerne i selskab med en stegt fisk, lyst kød eller charcuteri. 

Eftersom vinen er ufiltreret, kan der over tid opbygges bundfald, så overvej at dekantere vinen inden servering, hvis den henlægges.

Typical valuesPer 100gProducent Domaine du Pré SeméléAlkohol 13.0%Størrelse 75.0(cl)Serveringstemperatur 12.0°CÅrgang 2022