Smagsprofil
Let
Kraftig
Tør
Sød
Lav syre
Høj syre
Blød
Tannisk
Hvad smager vinen af
Blomster
kirsebær
kamfer
tovværk
Passer godt til

Vildt

Okskød

Lam
Dette er en dejlig, sund og betalbar langhe nebbiolo med god typicitet og fin stedsans Den har et niveau, der ligger klart over, hvad man kan forvente til vinens pris.
Flot, betalbar nebbiolo vin
Det nordlige Italien er hjemsted for en af verdens ubetinget bedste rødvinsdruer, nemlig nebbiolo. Epicenteret for druen er Langhe i Piemontes Cuneo-provins, hvor barolo og barbaresco er de moderigtigste navne. Retfærdigvis er de også bedste eksponenter for druen. Langhe nebbiolo er en simplere vin til en markant mere spiselig pris, men mange af druens attributter genfinder man hos dette mere lavmælte familiemedlem. Druen er navngivet efter den tåge (ital.: nebbia), der i efterårsmånederne trækker ind over de smukke, rullende bakker med Alperne som pittoresk baggrund. Nebbiolo modner sent, og gennem den lange vækstsæson når druen at suge aromastoffer og mineraler til sig.
Tør og slank madvin med bid
Ricossa Langhe Nebbiolo er ikke en blid, afrundet vin. Den har både tanninstruktur og man subtil frugt. Druens profil går mere i retning af elegant, rød, kirsebærdomineret frugt med florale noter, kamfer og rebslageri som gennemgående elementer. Vinen er tør og med en slank statur, friskhed i frugten og et syre- og tanninbid, der gør vinen til en særdeles velegnet madvin. Ny den – veliltet – til simremad, til svamperisotto eller til en ’hård/tør’ ostetype, så som manchego, pecorino eller lignende.
Vi anbefaler at nyde vinen af rummelige vinglas ved en serveringstemperatur på ca. 16°, gerne iltet et par timer inden den drikkes.
