Smagsprofil
Let
Kraftig
Tør
Sød
Lav syre
Høj syre
Blød
Tannisk
Hvad smager vinen af
skovbær
grafit
Passer godt til
Kalv
Vildt
Okskød
Lam
Som navnet ’Esencia’ antyder, er der fart over feltet i Escuderos topvin.
Eloy Escudero - top vin fra det bedste område
Eloy Escudero er en mindre, familieejet vingård, der producerer forrygende kvalitet til realistiske priser fra egne marker i hjertet eftertragtede Olmedia del Roa, hvor flere af de allerbedste producenter også enten ejer marker eller køber druer fra. Markerne ligger i 850 meters højde, hvor vinstokkene hærdes af forholdsvis korte, men varme somre med kølige nætter og kolde vintre. Det barske klima er garant for tykskallede, små, smagsmættede tempranillodruer, der giver de fyldigste versioner af vine på denne drue.
Druerne til Esencia kommer fra en enkelt parcel med Escuderos ældste ’bush vines’ – faktisk er stokkene er så gamle, at ingen ved, præcis hvor gamle de er. Et kvalificeret gæt er, at de stammer fra genplantningerne efter phylloxeras hærgen i det først årti af 1900-tallet.
På fad i 18 måneder
Eloy Escudero Ribera del Duero Reserva er efter afstilkning koldmacereret fem dage inden temperaturen hæves og gæringen begynder på ståltank. Efter den alkoholiske gæring er afsluttet gennemgår vinen en post-maceration på endnu fem dage, hvorefter der presses og lagres 18 måneder på nye franske barriques med efterfølgende flaskelagring af tilsvarende varighed.
Resultatet er en meget potent, intens og struktureret vin, som endnu er i sin spæde ungdom.
Mørk, dramatisk skovbærfrugt, blyantspids og ristretto holdes i skak af mandhaftige tanniner. Der er rigeligt med hestekræfter til alle, og vil man have en afrundet vin, så skal den parkeres nogle år endnu, for der er struktur til mange års lagring.
I mellemtiden kan de barske fyre m/k mildne denne vinlussing ved at servere den til en rustik stegeret, grillet kød eller simremad.
Vi anbefaler en servicetemperatur på 15-18° samt servering i rummelige bordeauxglas.
Producent, Eloy Escudero
Alkohol, 14.5%
Størrelse, 75.0(cl)
Serveringstemperatur, 15.0°C
Årgang, 2021