Smagsprofil
Let
Kraftig
Tør
Sød
Lav syre
Høj syre
Blød
Tannisk
Hvad smager vinen af
sveske
puddersukker
nødder
Passer godt til
Solo / Aperitif
Dessert
Chokolade
Ost
Dette er en vellagret colheita med mundvandsdrivende syrefriskhed fra Kopke, en af genrens absolutte autoriteter.
Kopke Coheita 1996 har tilbragt hele 30 år på ældgamle, 550-650 liters egefade, der langsomt og nænsomt oxiderer, afrunder og modner portvinen.
Kopke har deres egen, genkendelige stil, der går igen blandt alle deres tawnyer: en dejlig, æterisk syre og karakteren af tørret frugt og med en statur som en trimmet atlet snarere end karamel-sværvægter. Det er aldrig et problem at opnå koncentration i vellagret tawny: det er blot at øge fordampningsraten; lidt som at reducere en fond. Men at opnå intensitet uden at give køb på balance og drikkevenlighed, deri ligger kunsten.
Efter tre årtiers lagring fremstår denne colheita nu i drikkemoden topform. Den oprindelige frugt er væk, og tilbage er en vin, der består af lagringsaromaer: sveske, nødder, puddersukker og syltet, kandiseret citrus. Der er stor intensitet og fylde og den sødmefulde afsked. Eftersmagen har forbilledlig længde, og dette er spændstig colheita på topplan.
Efter åbning er vinen holdbar i ca. en måneds tid, hvis den opbevares køligt. Derefter bliver vinen blot langsomt mere slap og mister lidt fokus, som dagene går, så ingen panik, hvis der skulle være et par glas tilbage i en åben flaske.
Denne vintype er færdigmodet hos producenten, så den bliver IKKE bedre af at blive gemt. Tværtimod udvikler den sig ikke positivt på flaske, men den holder snildt formen de kommende år, så det haster ikke med at få den drukket.
Serveres ved ca. 11-14°.
Producent, Kopke
Alkohol, 20.0%
Størrelse, 75.0(cl)
Serveringstemperatur, 11.0°C
Årgang,