Smagsprofil
Let
Kraftig
Tør
Sød
Lav syre
Høj syre
Blød
Tannisk
Hvad smager vinen af
citrus
brioche
honning
Passer godt til
Snacks
Solo / Aperitif
Salat
Cocktails
Vegansk
Fisk
Suppe
Kylling
Fadgæret blanc de blancs vintage i en cremet, raffineret stil med hele syv års lagring på gæren. 2015 er en fremragende årgang med friskhed, koncentration og præcision.
Sadi Malot er en lille familieproducent i hjertet af Montagne de Reims med 11 hektar marker i hhv. 1. cru Villers-Marmery og grand cru Verzy. De har dyrket bæredygtigt i 20 år, og i dag arbejder familiens 16 får med at holde bunddækket i ave. Nye årgange er certiciferet økologiske. De er en del af den bølge af RM-producenter (récoltant manipulant = egne vine fra egne druer), der de sidste par årtier har tilbudt et fremragende, personligt alternativ til de store mærkers dominans. Hos Sadi Malot er det femte generation i form af Cindy Malot og hendes bedre halvdel, Florian Villière, der med stor stilsikkerhed har løftet allerede gode champagner til nye højder.
Denne blanc de blancs er en lille cuvée på kun 3.000 flasker, udelukkende lavet med chardonnay fra 1. cru marker i Villers-Marmery, hvor også vineriet ligger. Vinen er gæret på et stor egefad (foudre) og har tilbragt 84 måneder sur lie og degorgeredes i marts 2025 som brut med et restsukkerindhold på 5 g/l. Trods den lange lagring, så er dette stadig 'luftig' champagne, der vil tiltale puristerne.
Coup de Foudre har udtalt elegante bobler. Trods normalt champagnetryk, så præsenterer deres vine sig altid med en fløjlsblød mousse. Aromatisk forenes citrusfrugt med velafstemte autolysenoter i form af velbagt brioche, et strejf af honning og afladte elementer fra fadlagringen, der giver tyngde og bredde. Kalkmineralerne fornemmes tydeligt, og fordi alt harmonerer, er dette samtidigt både kompleks og let-drukket champagne.
Naturligvis er Sadi Malot Coup de Foudre Brut en oplagt aperitif på egen hånd og til hapsere, men det er ligeledes en alsidig madvin til et helt måltid.
Den vil, foruden et væld af fiskeretter, pryde enhver legeret suppe eller purésuppe.
Producent, Sadi Malot
Alkohol, 12.0%
Størrelse, 75.0(cl)
Serveringstemperatur, 8.0°C
Årgang, 2015