Smagsprofil
Let
Kraftig
Tør
Sød
Lav syre
Høj syre
Blød
Tannisk
Hvad smager vinen af
citrus
æble
hø
mineral
Passer godt til

Solo / Aperitif

Salat

Vegansk

Fisk

Suppe

Skaldyr

Kylling
Héritage er en cuvée baseret på druer fra to parceller på lige under en hektar; den ene sydvendt, den anden nordvendt. Denne chablis gennemgår markant længere lagring sur lie end Fourreys normale version, og derfor udviser den mere tæthed, bredde, modenhed og kompleksitet. For en beskeden merpris tilbyder den chablis-entusiasterne lidt mere af det hele.
Fokus på økologi
Familien Fourrey er en mindre producent, der udelukkende laver chablis med druer fra egne marker. Der anvendes ingen herbicider, og der gødes udelukkende organisk.
Lang tid 'sur lie' - i ståltanke
Denne vin hedder også Le Vin d’Emile, der er navnet på sønnen, der kom til verden i 2012. Vinifikationen foregår udelukkende på rustfrit stål, og modsat Fourreys basis-chablis tilbringer Héritage et år mere på gæren, så den tappes efter 18 måneder sur lie.
Duft og smag er i klassisk chablis-stil med tør citrusfrugt, grønne æbler og komplekse aromaer fra vinens forlængede samvær med fingæren. Det giver ikke alene giver en aroma af hø, men også strukturelt påvirker vinen i en stil med en cremet fyldefornemmelse og mere bredde end basis-udgaven. Jordbundens kimmeridge-mergel giver en dejlig mineralsk nerve i vinen.
Nyd Domaine Fourrey Chablis ved en serveringstemperatur på 10-15° alt efter temperament, men helst ikke for koldt, da vinen i givet fald ikke får lov at vise sine dyder.
Prøv vinen til en fiskeret, gerne med flad- eller torskefisk og en simpel, velsmagende sauce som beurre blanc eller hollandaise. Også de lyse kødretter er oplagte til en vin som denne, blot skal der ikke være voldsom fedme i retterne.

Producent, Domaine Fourrey
Alkohol, 13.0%
Størrelse, 75.0(cl)
Serveringstemperatur, 13.0°C
Årgang, 2023