Smagsprofil
Let
Kraftig
Tør
Sød
Lav syre
Høj syre
Blød
Tannisk
Hvad smager vinen af
svesker
dadler
ahornsirup
nødder
appelsinskal
Passer godt til
Chokolade
Ost
Dessert
Kopke er førende i tawny-genren, og denne årgangsudgave er et smukt eksempel herpå med intet mindre end 34 års fadlagring. Den oxidative lagring og en betydelig fordampning har defineret vinen aromatisk og ændret dens udseende fra blåviolet til mahognifarvet. I samme proces er garvesyren forsvundet, så denne colheita nu en silkeblød og uimodståelig.
1991 er året, hvor man kunne vinke farvel til Sovjetunionen, og hvor Seattle-grungens tre store, Nirvana, Pearl Jam og Soundgarden inden for en periode på kun tre uger sendte nu legendariske albums på gaden. Det er med andre ord meget længe siden vinen blev langtidsparkeret på gamle egefade hos Kopke, hvor kældermestre gennem lagringen i Vila Nova de Gaia har plejet vinen helt til 2025, hvor den er tappet på flaske. En frisk tappedato er garanti for en vin i optimal stand, da de lagrede tawny-typer ikke vinder ved yderligere lagring efter tapningen. Den vil langsomt miste spændstighed, som tiden går og vil smage dejligt i årevis, men blot bliver den ikke bedre end på tappetidspunktet.
34 års nænsom, oxidativ lagring har givet en forrygende vin med stor intensitet og kilometerlang eftersmag. Aromatisk går vinen i retning mod syltede svesker, dadler, arme riddere med ahornsirup, kandiseret appelsinskal, nødder og julekrydderier. Vinen er tæt og intens, og sødmen er balanceret af flygtig syre og aguardentens bid.
Lad mormor-glassene stå i skabet og find i stedet et ikke for stort hvidvinsglas frem, hvor duften rent faktisk får lov at udfolde sig. Det er mindst halvdelen af oplevelsen.
Vi anbefaler en serveringstemperatur på 11-15°.Kopke
Kopke Colheita 1991 holder sig frisk nogle uger efter åbning: længst opbevaret på køl.
Producent, Kopke
Alkohol, 20.0%
Størrelse, 75.0(cl)
Serveringstemperatur, 12.0°C
Årgang, 1991