Smagsprofil
Let
Kraftig
Tør
Sød
Lav syre
Høj syre
Blød
Tannisk
Hvad smager vinen af
karamel
sveske
nødder
puddersukker
Passer godt til
Chokolade
Dessert
Ost
Dette er en ung men vellagret colheita fra Kopke, der tilhører den absolutte top inden for tawny-genren.
Mere end 10 års lagring
Colheita er kategorien, de færreste vinentusiaster har styr på, hvad er og hvad benævnelsen dækker. Til forskel fra blended tawny er colheita fra én og samme årgang, og den vil af samme grund udvise årgangens karakteristika. Desuden skal colheita lagres et minimum af syv år: Kopke hæver dog frivilligt barren og frigiver udelukkende vine med 10+ års lagring
Sin for genren unge alder til trods er denne 2013er med 10 års oxidativ lagring på ældgamle egefade kompleks colheita med årgangens smukke syre og karakter af tørret frugt snarere end karamel, et kendetegn ved Kopkes portvine.
Flot balance mellem syre og sødme
Efter 10 års oxidativ lagring blev vinen tappet på flaske i 2023, og den fremstår nu lækker og drikkeklar. Den oprindelige dramatiske frugt er nu næsten borte, og tilbage er en vin domineret af lagringsaromaer bestående af sveske, nødder, puddersukker og syltet, kandiseret citrus. Der er stor intensitet og fylde og den sødmefulde afsked balanceres flot af syren. Eftersmagen har forbilledlig længde, der mere end retfærdiggør prisen.
Efter åbning er vinen holdbar i ca. 3-5 uger, hvis den opbevares køligt efter åbning. Derefter bliver vinen blot langsomt mere slap og mister lidt fokus, som dagene går, så ingen panik, hvis der skulle være et par glas tilbage i en åben flaske...
Vinder ikke ved yderligere lagring
Og husk: denne vintype bliver IKKE bedre af at blive gemt. Den er bedst helt frisktappet og udvikler sig ikke positivt på flaske. Dog holder den snildt topformen en håndfuld år, så der er ingen hast.
Serveres ved 12-16°. Husk at skænke i et rummeligt hvidvinsglas, så aromaerne får mulighed for at folde sig ud.
Producent, Kopke
Alkohol, 20.0%
Størrelse, 75.0(cl)
Serveringstemperatur, 13.0°C
Årgang, 2013