Fratelli Alessandria

Barolo Chinato

Italien Piemonte

Barolo Chinato er en af verdens bedste digestiver.

 
249,00 kr

På lager - forventet levering: 1-2 dage

Barolo Chinato

249,00 kr
Smagsprofil

Let

Kraftig

Tør

Sød

Lav syre

Høj syre

Blød

Tannisk

Hvad smager vinen af

nellike

lakrids

vanilje

Passer godt til

Dessert

Barolo Chinato er verdens bedste digestif og er de indviedes hemmelige eliksir. Hvor udvalgte logebrødre M/K nikker indforstået til hinanden, når de dufter til denne herlige drik, hvorefter de smiler og lader sig føre ind i et mytisk aromaunivers med rod i en svunden tid. Og nej, dette er ikke Barolo fra en mark ved navn Chinato, men derimod en vaskeægte klassiker. Husets dejlige, let forstærkede Barolo tilsat og lagret sammen med et væld af aromatiserede krydderier, urter samt lidt sukker.

Opskriften er en familiehemmelighed

Barolo Chinato blev i 1800-tallet af Langhes bedre stillede borgere brugt som medicin mod bl.a influenza. Men efterhånden som det gik op for folk, at dette var en særdeles behagelig form for medicin, så bruges den i dag oftest med et mere hedonistisk mål for øje, mens ingen læger, vi kender til, anbefaler den mod noget som helst. Sammensætningen af de brugte urter og krydderier er en familiehemmelighed, som er nedarvet gennem generationerne. Kinabark, som på latin kaldes China Calissaia, er hovedingrediens og samtidig fadder til navnet Chinato. Desuden er kanel, ingefær, lakrids, nellike, anis, vanilje, kardemomme og rabarber klassiske ingredienser.

Dufter som et glas Barolo med julesmåkager

Hovedforskellen på Fratelli Alessandria Barolo Chinato og andre vin-baserede digestifs er kvaliteten i grundvinen, som er helt anderledes god hos Fratelli Alessandria, da det er deres fremragende Barolo, der udgør basis. Fratelli Alessandria Barolo Chinato dufter populært sagt, men ganske rammende som et glas Barolo med julesmåkager på en apotekerdisk. Der er en gennemgående oxidativ nerve i vinen og sukkeret giver perfekt modspil til de 16,5% alkohol. Duften er hypnotisk kompleks med dybe, varme krydderier og en æterisk fri syre. Smagen har let sødme, stor fylde, der strammes op af en finish med lidt bitterhed og varme.

En dessertvin til de erfarne

Denne aromatiserede vin er uden tvivl for de indviede og er ingen begynderdrik, men når man først får det lært, så er der fantastisk nydelse at finde i et enkelt glas. Barolo Chinato er ikke billig - hverken at producere eller erhverve sig - men til gengæld er et enkelt glas oftest tilstrækkeligt, og flasken holder sig i åben tilstand frisk i ugevis, så man ikke behøver fortvivle over en åben flaske.

Nyd dessertvinen med

Nydes af et rummeligt hvidvinsglas som meditationsvin, after dinner underholdning eller til honning- eller chokoladekage. Alt efter formålet kan man nyde denne aromatiserede vin ved 12-16°. Serverer man den køligt vil den læske lidt, mens den aromatisk folder sig mest ud ved at blive serveret en anelse varmere. Flasken indeholder 50 cl.

Producent, Fratelli Alessandria
Alkohol, 16.5%
Størrelse, 50.0(cl)
Serveringstemperatur, 13.0°C
Årgang, nv