Girlan

Gschleier Vernatsch Alte Reben Alto Adige/Südtirol 2021

Italien Norditalien

Spændende anderledes alternativ hvis du elsker lettere rødvine

Decanter

'Wine of the Year'

Vinous

92

 
195,00 kr
Smagsprofil

Let

Kraftig

Tør

Sød

Lav syre

Høj syre

Blød

Tannisk

Hvad smager vinen af

Skovbær

Blomme

Laurbær

Passer godt til

Kylling

Svin

Tapas

Suppe

Girlan Gschleier Vernatsch Alte Reben - den bedste af sin slags

Vernatsch, schiava, trollinger – er blot nogle af navnene for denne drue, der historisk set har udgjort en vigtig del af Alto Adige-Südtirols rødvinsproduktion. Oftest i så beskeden kvalitet, at ingen synes at have taget notits af den. Derfor er det en fornøjelse at præsentere den måske bedste af slagsen. Når der står 'Alte Reben' på etiketten, betyder det, at druerne høstes fra 80-110 år gamle vinstokke . Disse yder helt naturligt lave udbytter af små, smagsmættede druer. Vinen bliver til ved gæring på rustfri ståltank i et gravity flow vineri, hvor vinen ikke pumpes rundt. Især for skrøbelige vine er dette et stort plus. Herefter lagres vinen 9 måneder på store, ældre egefade. Her får vinen får lov at ånde, men uden at pådrage sig synderligt fadpræg.

Old school og veludført

Hver gang, man drikker en lys, velduftende, elegant rødvin, så fristes man til at drage paralleller til rød bourgogne. Lad os for nemheds skyld lege med og proklamere, at dette smager som en veludført, old school Cote de Beaune med lidt indflydelse af den kystnære, vindbidte del af Thy, givende rusticitet og struktur. Duft og smag har æterisk rød frugt iblandet lidt mørkere skovbær, blomme og lidt frisk laurbærblad. En saftig, sund frugt balanceres af lagringsaromaer samt den friskhed. Typisk ’bjergvin’, og som fungerer som modpol til vinens fylde, så kort fortalt; tør uden at være sur, fyldig uden at være tung. Selv om dette ikke er dramatisk, struktureret vin, så lagrer den på besynderlig vis ganske imponerende: 10-15 fra høst er under optimale opbevaringsforhold endda nok konservativt sat. Girlan Gschleier Vernatsch Alte Reben bør nydes ved en serveringstemperatur på 12-16° til ikke for tunge retter med kød, gerne med en rødvinsbaseret sauce. Etiketten er uhøjtidelig og skøn, med den lokale kunstner, Paul Flora, stående bag den geniale streg.

92 points vinous.com

Producent, Girlan
Alkohol, %
Størrelse, 75 (cl)
Serveringstemperatur, °C
Årgang,