Kopke

Colheita 2002

Portugal Douro

Vinen fremstår i ophøjet balance med masser af aroma og tyngde, men uden at virke tung.

 
249,00 kr

Colheita 2002

249,00 kr
Kopke Colheita 2002 hører til den fadlagrede 'årgangs-tawny', colheita, er en ofte overset kategori. Få, hvis nogen overhovedet, mestrer denne kategori af portvin som Kopke, der tilmed er det ældste eksisterende portvinshus. Colheitaer skal lagres oxidativt på træfade i mindst syv år (men lagres ofte markant længere). Derpå, efter Portvinsinstituttets godkendelse, tappes de på flaske og er drikkeklare.

Kopke Colheita 2002 med mere end 20 år på fad

Denne aftapning af Colheita 2002 har intet mindre end to årtiers lagring på træfade. Denne proces har bortslebet al garvesyre og primær frugt. I stedet står man tilbage med en luksuøs, raffineret og flydende version af brunsviger. Samtidig fås en kilometerlang eftersmag, der så klart overtrumfer kage-versionen. Der er en spændstighed i vinen, der stammer fra den volatile syre, der opstår som resultat af lagringen. Den balancerer ubesværet de godt 100 gram restsukker/liter. Helheden fremstår således i ophøjet balance med masser af aroma og tyngde, men uden at virke tung.

Perfekt til ost

Nyd denne dejlige tawny som ’meditationsvin’ i et stille hjørne af hjemmet, men ellers også til desserter med indslag af nødder og/eller karamel, til julebag men også til de hårde, vellagrede råmælksoste så som comté og gruyère, gerne med friskkværnet peber, smørristet rugbrød og nødder i syrlig sirup til. Efter åbning er vinen holdbar i nogle uger – længst opbevaret i køleskab. Derefter bliver vinen blot mere slap og mister pusten, som dagene går, så ingen panik, hvis der skulle være et par glas tilbage i en åben flaske...

Producent, Kopke
Alkohol, %
Størrelse, 75.0(cl)
Serveringstemperatur, °C
Årgang,