Greatwine

Smagekasse - Lette & Elegante Rødvine

Argentina, Frankrig, Italien, Tyskland og USA

Smagekasse - den elegante kasse. Den med de lettere vine.

 
599,00 kr 725,00 krdu sparer 126,00 kr

På lager - forventet levering: 1-2 dage

Smagekasse - Lette & Elegante Rødvine

599,00 kr 725,00 kr

Smagekasse - den elegante. Den med de lettere vine. Vi har sammensat nogle udsøgte vine fra Italien, USA, Tyskland, Portugal og Frankrig.

Den elegante smagekasse indeholder:

1 stk. Les Peyrautins Pinot Noir  Pays d'Oc

Endelig en betalbar Pinot Noir. Denne vin er dejlig og drikkevenlig. Pinot Noir er mere end blot den røde Bourgogne-drue; den er forsøgt dyrket over hele verden med svingende held – oftest uden! I det sydvestlige Frankrig har druen imidlertid opbygget sin egen identitet, der ganske vist udviser mindre elegance end i Bourgogne, men til gengæld samtidigt med en mindre skrøbelig frugt end arnestedets.

1 stk. Ratzenberger Bacharacher Spätburgunder 

Ratzenbergers spatburgunder er en livsbekræftende sag, der har sart, feminin og burgundisk frugt. Dette er kombineret med en saftig identitet og den snert af rustikke grønne urter, der akkurat er behagligt. Bacharacher Spatburgunder er en kompleks men forbavsende umiddelbar og ærlig vin, hvor vinen synes at fordampe i glasset.

1 stk. Hahn Winery Pinot Noir 

Hahn er specialister i Pinot Noir og laver ubetinget nogle af de bedste vine til prisen på denne ekstremt skrøbelige drue, som flertallet af verdens vinmagere drømmer om at perfektionere. Man får suveræn value-for-money i Hahns vine; noget der normalt rimer dårligt på både pinot noir og Californien.

1 stk. Moulin-à-Vent, Coeur de Granit,  - Cave du Chénas

Terroir af granit og Gamay-druen passer perfekt sammen, og denne vin har en mørk, intens og saftig duft af brombær, sorte kirsebær, blåbær og skovbund. Enormt balanceret, harmonisk og elegant frugt med blide tanniner og en fornem tyngde. Vinen er drikkeklar og bør serveres ved 10-12°. Velegnet til charcutteri, grillet mad, gris, pizza og simremad.

1 stk. Montalto Nero d'Avola  Sicilia DOP

Sicilianske Montalto har gennem fem generationer dyrket vin på den sicilianske sydvestkyst nær Marsala, hvor milde briser fra Middelhavet tilfører markerne en smule fugt og holder sommertemperaturerne i skak. Massive investeringer i reetablering af gamle vinmarker har gjort Sicilien til en af Italiens mest dynamiske vinregioner, hvor et stabilt, tørt klima og gode modningsbetingelser passer perfekt til de stedbundne druetyper i hænderne på yngre vinmagere med blod på tanden! Den lokale rødvinsdrue nero d'avola dyrkes på lavproduktive vinmarker og denne saftige og fløjlsbløde rødvin har således hentet sin krydrede og varme karakter fra denne drue, som sagtens kan stå på egne ben.

1 stk. Ciconia Tinto (Touriga Nacional - Syrah - Aragonez) 

Vinens navn ’Ciconia’ og dens etiket er inspireret af storken, som har Alentejo som en vigtig base. En anden Alentejo-specialitet er fremragende rødvine til spiselige priser. Ciconia produceres hovedsageligt på basis af touriga nacional, syrah og aragonêz, som opnår god modenhed i Alentejo. Druerne afstilkes efter plukningen, hvilket bidrager til en udtalt frugtig vin uden aggressive garvesyrer. Gæringen foregår på rustfri ståltanke, hvorefter dele af vinen har ligget ca. ½ år på let-brugte fade af fransk eg. Herefter sammenstikkes vinen og tappes på flasker med skruelåg, der længst muligt og mest stabilt bevarer vinens friske aromaer.

Producent, Greatwine
Alkohol, %
Størrelse, 75.0(cl)
Serveringstemperatur, °C
Årgang,