Smagsprofil
Let
Kraftig
Tør
Sød
Lav syre
Høj syre
Blød
Tannisk
Hvad smager vinen af
mørke bær
læder
sort the
Passer godt til
Pizza
Vildt
Okskød
Svin
Lam
Barolo er ikke en udpræget “pleaser”, men derimod vin man skal give tid – og give sig tid til. Nebbiolodruen kan give vin med stor kompleksitet, men også med et garvesyreindhold. Der tilfører vinens struktur noget ekstra bid, hvilket gør den til en af de ypperste røde madvine.
Topvin fra Piemonte
Ricossa Barolo er blevet til på håndhøstede druer fra forskellige zoner; Barolo, Castiglione Falletto, Serralunga og la Morra. Vinen er lagret 24 måneder på store egetræsfade med efterfølgende lagring på tank og flaske. Farven er forholdsvis let rubinrød – Nebbiolo giver som regel ikke dybtfarvede vine - men tager til gengæld siden hen revanche på aromasiden. Duften har komplekst parfumerede aromaer af kirsebær og røde roser. Den har et lille strejf af eg fra fadlagringen samt æteriske aromaer af bolværk og efterårsskovbund. Smagen har en dejlig blanding af fylde og fasthed, der grundet syren holder alle proportioner på plads. Derved forhindrer det at vinen bliver tung. Dette er uovertruffen madvin, som er skabt til svamperisotto, rustikke gryde- og stegeretter med sul og kraft, hvor vinens fasthed får mulighed for at tæmme maden. Nydes af rummelige glas ved ca. 17˚.Serveringsforslag
Vi anbefaler, at man ikke hælder sin barolo på en karaffel, men at man 12-24 timer før vinen skal fortæres i stedet hiver proppen op, hælder et halvt glas fra og sætter proppen i igen. Hæld ved servering generøst op i glassene, og følg vinens udvikling i glasset. Vinens udtryk vil ændre sig over 1-2 timer, hvis man har tålmodighed og koncentration til denne øvelse.Producent, Ricossa
Alkohol, 13.5%
Størrelse, 75.0(cl)
Serveringstemperatur, 16.0°C
Årgang, 2020