Smagsprofil
Let
Kraftig
Tør
Sød
Lav syre
Høj syre
Blød
Tannisk
Hvad smager vinen af
pære
citron
æble
mandler
Passer godt til
Salat
Vegansk
Suppe
Skaldyr
Kylling
Helt kort beskrevet er dette vel-eksekveret, tør, frisk og terroir-tro chardonnay, der har medium fylde men flot intensitet og frem for alt renhed og luftighed. Det er et friskt pust i en chardonnay-verden, hvor grænserne for mængden af fadsminke alt for ofte udfordres.
Endnu et pletskud fra Girlan
Girlan ’Marna’ er en nyhed i en dynamisk portefølje hos Girlan, der ikke hviler på laurbærrene, men konstant forsøger at optimere produktionen. Chardonnay bliver en stadigt vigtigere druesort i Südtirol/Alto Adige. Klimaforandringerne har give denne drue muligheden for at modnes til perfektion, og chardonnay håndterer varme, tørre perioder bedre end mange af de øvrige druesorter dyrket her.
Marna Chardonnay er baseret på druer fra vinstokke i 450-530 meters højde mellem selve byen Girlan og op mod foden af Mendel-Passet, der hæver sig næsten 1000 meter lodret over dalen. Vi er her på grænsen, hvor kalkstenen skifter til vulkansk sten i sydlig retning, men vinstokkene står akkurat på den sidste del af kalkstensgrundfjeldet med et tyndt, gruset næringsfattigt toplag.
Skånsom vinifikation
Druerne håndhøstes ved perfekt fenolisk modenhed i september, hvor klaserne lægges i små kasser og fragtes den korte vej til Girlans toptunede gravity-flow vineri, hvor de håndteres skånsomt gennem hele vinifikationen. Druerne helklase-presses efter en kort maceration, og gæringen foregår på en blanding af ståltank og store egefade. Kun en andel af grundvinene gennemgår malolaktisk gæring. Vinen lagrer et halvt år på stål og eg inden egalisering, filtrering og klaring samt yderligere nogle måneder på flaske.
Frisk og præcis med chardonnay typicitet
Marna Chardonnay er en vedkommende, ærlig chardonnay med kun en antydning af egetræ i aromaerne. I steder fornemmes i både duft og smag en mineralsk nerve, lidt struktur fra de modne drueskaller samt frugtaromaer af især umoden lucas-pære, moden citron, granny smith, golden delicious og friske mandler. Vinen har let fylde med stor præcision og byder sig til med dejlige, kalkede mineraler. Dette er ikke ødsel chardonnay med smør-popkorn; her er sigtet rettet mod friskhed og præcision, hvor selve druen spiller hovedrollen; det mestrer den også.
Nyd Girlan Marna Chardonnay til robuste fiskeretter, lyse kødretter, stegt eller pocheret kylling, rustikke salater i bred betydning eller som en semi-intellektuel solo-vin.
Serveres af et rummeligt hvidvinsglas ved en temperatur på 10-15°.
Idet Marna er en ny cuvée, er lagringsevnen svær at spå om, men fem år efter høsten tør vi godt gætte på, den stadig er i fin form.
Producent, Girlan
Alkohol, %
Størrelse, 75.0(cl)
Serveringstemperatur, 12.0°C
Årgang, 2022