Denne Haut-Médoc er vel-eksekveret og velsmagende Cru Bourgeois. Et levende (men sjældent) eksempel på, at god médoc-vin ikke nødvendigvis koster et lån i banken.
Tæt på Saint Julien
I Haut-Médoc, ganske nær Saint Julien, ligger Cru Bourgeois Château Corconnac. Det er et slot med en lang historie, hvis moderne del startede i 1990, hvor familien Pairault købte slottet, og i dag driver to generationer de 8,5 hektar marker beplantet med merlot og cabernet sauvignon. Markerne ligger på et kalkstensplateau med lerholdig jord i toplaget, ca. 5 km øst for Gironde. I kælderen fungerer navnkundige Eric Boissenot, der rådgiver et utal af topslotte på højrebredden, som vinøs støttepædagog. Gæringen foregår på et moderne vineri på temperaturreguleret rustfrit stål og efterfølgende lagring i 12 måneder på barriques, hvoraf 15% skiftes hvert år.
En Haut-Médoc med bløde taniner
Chateau Coconnac Haut-Médoc er klassisk i ordets bedste betydning med god kompleksitet og aromaer af fortrinsvist røde bær, sekundært solbærfrugt, blyantspids, ædeltræ og med – selv om vi befinder os på kalksten - grusede mineraler. Fadlagringen har udviklet vinen uden at udtørre frugten, og taninerne har fin modenhed. Nydes til klassisk (men ikke kedelig) fransk kogekunst, gerne med lam eller okse som hovedrolleindhaveren. Vinen kan nydes nu, men man vil også kunne henlægge den i mindst 10 år fra årgang, givet god opbevaring. Serveres ved 15-18°.
90 points Wine Enthusiast ** Guide Hachette
Producent, Château Corconnac
Alkohol, %
Størrelse, 75.0(cl)
Serveringstemperatur, 18.0°C
Årgang, 2018