Smagsprofil
Let
Kraftig
Tør
Sød
Lav syre
Høj syre
Blød
Tannisk
Hvad smager vinen af
mørk frugt
tobak
læder
skovbund
Passer godt til
Okskød
Svin
Lam
Håndlavet enkeltmarksbarolo fra 0,8 hektar af den fremragende Verduno-mark San Lorenzo, nabomarken til Monvigliero og med samme jordbund. Monvigliero er mere kendt, men det gør blot San Lorenzo til et bedre køb, da den er en anelse mere prisvenlig.
Beliggenhed er en fornødenhed
San Lorenzo har en sammensætning af sand, silt, kalk og kalksten og en meget varieret soleksponering, da den ligger henover en bakke. Men Fratelli Alessandria sidder på nogle få eftertragtede rækker, der vender syd-sydøst, så alt er så godt, som det bliver. Stilistisk kan vinen herfra minde om Monvigliero, men med sin lidt lavere beliggenhed på den anden side af vejen mod Roddi og lidt fjernere fra Tanarofloden giver San Lorenzo typisk vine med en anelse mere robusthed end førstnævnte og er ofte ganske givende allerede som ung vin sin robusthed til trods.
Rødvinsproduktion af Fratelli Alessandria Barolo San Lorenzo
Efter høsten macereres der godt tre uger på en lille ståltank, hvorefter vinen lagres tre år på to fade af slavonsk eg med nogle år på bagen, hvilket resulterer i beherskede 4.000 flasker årligt.
Duft og smag af menthol og pibetobak i rødvinen
Duft og smag har stor kompleksitet med rød og brun frugt med menthol, pibetobak, tørrede blomster, læder, efterårs-skovbund og lidt orangeskal. Der er fremragende længde på denne vin, der har den elegance, som er Verduno-vinenes kendemærke, men samtidig er der sideløbende stor aromatisk intensitet, hvor der er nye nuancer at finde, hver gang man lader sig lede. Nydes af bourgogneglas ved 17-19° til langtidsbraiseret kød, til oksefilet med svampetilbehør, risotto med rørhatte, til fjer- eller hårvildt med 'efterårstilbehør' og ikke mindst til den piemontesiske pastaklassiker, agnolotti del plin. Henlæggelsespotentiale: ca.10-35 år alt efter høstår.
94 points Wine Enthusiast
Producent, Fratelli Alessandria
Alkohol, 15.0%
Størrelse, 75.0(cl)
Serveringstemperatur, 16.0°C
Årgang, 2020