Portvin for begyndere

Portvin for begyndere – Fremstilling & Typer

Greatwine tilbyder Danmarks største udvalg af portvine. Vi har portvine fra verdens ældste producent Kopke, men også Valente, Boeira, Quinta de Valeira og Quinta do Portal.

Denne blog giver dig et indblik i portvinens ABC. Hvor og hvordan portvin produceres, og hvilke typer portvin, der findes.

Hvor kommer portvin fra?

Druerne til fremstilling af portvin vokser og er blevet dyrket på skråningerne omkring Dourodalen i Portugal de seneste 2000 år. Vinen skal komme herfra, hvis den skal kaldes portvin. Terrænet er ideelt til dyrkning af druerne, men placeringen omkring Douro-floden skyldes primært den nemme transportvej til Atlanterhavet.

Hvilke druer bliver portvin lavet på?

Rød portvin bliver typisk lavet på de ”5 ædle” druesorter Touriga Nacional, Touriga Franca, Tinta Cão, Tinta Roriz og Tinta Barroca, men der tillades 82 forskellige. Hvid portvin laves på grønne druer.

Det er først de seneste 50 år, at man har bekymret sig om druesorter. Tidligere var alderen på vinstokkene af langt større betydning. ”Field blends” er og har været meget udbredt i Duoro-dalen, hvor man alligevel blander de forskellige druesorter, som er stærke nok til at trives på egnen.

Fremstilling af portvin

Processen fra druer til portvin fornyes og forbedres, men forbliver i grove træk uændret.

1. Plukning
2. Måling/vejning
3. Afstilkning
4. Presning
5. Maceration
6. Gæring
7. Tilsætning af sprit

Basalt set laves Portvin som traditionel vin, men gæringen stoppes ved at tilsætte druesprit (aguadente), når alkoholprocenten har nået 5 – 9 %. Hermed bevarer man noget restsukker i vinen, som giver portvinen sødme. Portvinens sødme afhænger derfor af, hvornår vinmageren vælger at tilsætte druesprit og dermed stoppe gæringen.

Lagring af portvin

Du kan smage portvine med en alder på mere end 100 år, så portvin er generelt en meget lagringsværdig vintype. Men lagring af portvin foregår på forskellige måder, alt efter hvilken type, der er tale om. Således bliver det lagringen og oftest ikke fremstillingen, som afgør portvinstypen.

De to typer af portvin

Der findes to overordnede typer inden for portvin: Ruby og Tawny.

1. Ruby

Ruby er portvin, der lagrer 1-3 år på store egetræfade eller ståltanke for at bevare frugtkarakteren, inden vinen tappes og lagres på flaske. Den er drikkeklar, så snart den frigives til salg på det tidspunkt, hvor den kommer på markedet. Ruby portvin har typisk en dybrød farve og noter af rød frugt.

Find dine Ruby portvine her

Ruby portvine findes heldigvis i en række underkategorier, som giver rig mulighed for at smage en masse forskellig portvin.

LBV eller Late Bottled Vintage

LBV er en ruby portvin fra en bestemt årgang, som typisk ligger på fad i 4 til 6 år. Den længere lagring end standard ruby portvine gør LBV blødere og mere tilgængelig. LBV er ofte mere kompleks og med noter af tørret frugt. Late bottled vintage er oftest drikkeklar men har lagringspotentiale.

Her er et eksempel på én af vores favorit LBV portvine

Vintage portvin

Vintage portvin er af ruby typen og laves med stolthed i det bedste høstår. Producenterne laver vintage portvin på et blend af druer fra forskellige marker. Single quinta vintage portvin derimod kommer fra en enkelt vingård eller vinmark. Vintage portvin udvikler sig typisk i +20 år på flasken, selvom vinmageren typisk først tapper når der er efterspørgsel.

Du kan finde en glimrende rating af diverse årgange her.

2. Tawny

Tawny portvine iltes langsomt på mindre fade. Derfor er farven også mat og gulbrun og smagen mere nøddepræget og krydret. Du kan typisk drikke tawny portvine, så snart de frigives fra producenten.

Tawny med rund alder

Tawny med alder er en tawny portvin, der har en smag, der er karakteristisk for en portvin med den alder, der er angivet på flasken (f.eks. 10, 20, 30 års), hvilket afgøres af et officielt smagepanel. Tawny portvin med angivelse af alder er altså ikke nødvendigvis en portvin med den alder, der står på flasken, men er et blend af vine fra forskellige årgange. Aldersprofilen (der ikke nødvendigvis er gennemsnitsalderen) skal svare til en 40 år gammel vin, og den er herefter både prøvesmagt og godkendt af Portvinsinstituttets smagepanel.

Her er et eksempel på vores yndlings 40 års portvin.

Colheita

Colheita betyder årgang. Står der 2004 på flasken, så er vinen fra det år. Ifølge reglerne, skal Colheita ligge minimum 7 år på fad, inden den må frigives til salg.

Lige nu drikker vi meget Kopke Colheita 2004.