Vinteren kalder på comfort food og varme supper at lune sig på. Men når den rigtige vin skal vælges til suppen, kan det godt være svært at finde det perfekte match. Derfor har vi lavet en guide til dig, hvor du kan finde gode supper, parret med udsøgte vine.
Skulle du have brug for hjælp til at matche dine vine til menuen, står vi altid klar hos Greatwine til at hjælpe dig! Du er til hver en tid mere end velkommen til at kontakte os helt uforpligtende, så giver vi gerne sparring på vin til suppen, og hvad du ellers kunne have spørgsmål til.
Vin til aspargessuppen
Vin til aspargessuppe kræver en hvidvin, der er fyldig og frugtig, og det er hertil perfekt med en oversøisk Chardonnay.
Cycles Gladiator Chardonnay 2020 California
Dette er ikke en cremet powervin, men snarere en mere ’kølig’ stil, hvor fokus er på friskhed i frugten, men dog stadig med en blid og afrundet finish.
Cycles Gladiator Chardonnay er gæret køligt på rustfrit stål, hvorefter vinen er lagret på rustfrit stål samt egefade af varierende alder.
DKK 97 - v/6flasker
BUSBY'S MATE FULL FLAVOURED CHARDONNAY SOUTH EASTERN AUSTRALIA 2021
Busby’s Mate Chardonnay er netop en vin, som appellerer bredt via sin fyldige, charmerende stil kombineret med en spændstig frugt.
Man får med dette pletskud af en vin en kompleks duft- og smagsoplevelse, hvor friskheden er i behold, så smagsløgene ikke trættes efter det første glas.
DKK 59 - v/6flasker
Vin til tomatsuppen
En klassisk tomatsuppe kræver en aromatisk og syrerig hvidvin, såsom vine lavet på den skønne Sauvignon Blanc-drue.
MAUI SAUVIGNON BLANC 2021 NORTH CANTERBURY
Maui Sauvignon Blanc er helt i den klassiske new zealandske stil, hvor stikkelsbær, solbærblade og hyldeblomst bindes sammen af grøn-urtede nuancer bagerst i aromabilledet.
I glasset får man således en tør, udfarende vin med fart over feltet. Duft og smag hænger fornemt sammen, og eftersmagen har god længde.
DKK 99 - v/6flasker
Vin til hummersuppen
Til hummersuppe vil en fadlagret Chardonnay passe rigtigt godt. Ønsker du at prøve noget nyt, kan en Champagne også være rigtig god at parre med denne suppe.
Hahn SLH Estate Chardonnay 2019 Santa Lucia Highlands
Hahn SLH Estate Chardonnay er en fyldig og udfarende vin med generøse aromaer af tropefrugt med melon, mango og ananas suppleret med lidt vanilje og smørbrunede hasselnødder.
Fedmen holdes i skak af en livlig syre, og vinen fremstår således helstøbt og særdeles let-drikkelig!
DKK 209 - v/6flasker
Vin til jordskokkesuppen
En hvidvin med en god syre og noget sødme, såsom en Riesling, passer bedst til jordskokkesuppe. Skal det være rødvin, så ville det være optimalt at prøve en Beaujolais på ren Gamay.
Boeckel Riesling Alsace 2019
Denne Boeckel Riesling Alsace har en frugtagtig næse af æbler, citrus, hvid stenfrugt, blomsteragtige noter og antydninger af mineraler. Den er koncentreret med en dejlig æblekarakter, god syre og en tør eftersmag, der holder godt og længe.
DKK 85- v/6flasker
Moulin-à-Vent, Coeur de Granit, 2021 - Cave du Chénas
Terroir af granit og Gamay druen passer perfekt sammen, og denne vin har en mørk, intens og saftig duft af brombær, sorte kirsebær, blåbær og skovbund. Enormt balanceret, harmonisk og elegant frugt med blide tanniner og en fornem tyngde.
DKK 103 - v/6flasker