Det er svært at relatere til vin med så høj alder, men 70 års fadlagring af Kopke Colheita 1950 betyder, at den, der oprindeligt har gæret vinen, ikke får lov at smage den aktuelle aftapning.
Vinmageren har ikke ’lavet’ vinen, for den del står tiden primært for, mens skiftende kældermestre agerer aktive kustoder.
Siden 2. verdenskrig
Kopke Colheita 1950 har ligget på gamle egefade fra kort efter afslutningen af 2. verdenskrig, og gennem alle disse år ind til tapningen i 2020, er den passet, plejet og styret i den retning, der definerer Kopkes stil.Kopke Colheita 1950 smager helt fantastisk lige nu
Fordampning har i samspil med de lagringsaromaer, der kommer til, givet en intenst koncentreret vin med uendelig eftersmag. Den er hverken klistret eller for meget af det gode. Derfor er det også kostbar vin, men sammenholdt med priser for andre vin-relikvier, så får man her utrolig vin til pengene - ikke mindst fordi man med denne vin er garanteret en referencevin i absolut topform, der smager bedre nu end nogensinde; fuldmoden men med spændstig syre.Et fantastisk syreløft der forstærker aromaerne
Duft og smag har top-intensitet, der på uforklarlig vis er parret med kompleksitet, længde og drikbarhed. Sødmen holdes fint i ave og nødde- og moscovado-aromaer passes op med syltet citrusskal, julekrydderier, lidt medicinske noter og en dejlig syre. Ældgammel tawny som denne har udviklet et fantastisk, volatilt ’syreløft’ (portugisisk; vinagrinho), der fornemmes at virke forstærkende på aromaerne, på samme vis som gastrique løfter saucer til nye højder.Kopke Colheita 1950 - et one man show
Dette er tawny fra øverste hylde, der bør nydes uden noget til; tilsæt kun beundring og nyd den i ro og mag med en nøje udvalgt skare af rettroende. Serveres ved 14-18°.Producent, Kopke
Alkohol, %
Størrelse, 75.0(cl)
Serveringstemperatur, °C
Årgang,