Smagsprofil
Let
Kraftig
Tør
Sød
Lav syre
Høj syre
Blød
Tannisk
Hvad smager vinen af
kirsebær
solbær
chokolade
Passer godt til
Lam
Okskød
Vildt
Fra den dyre ende af Pomerol
Château la Fleur des Rouzes ligger velplaceret i den 'dyre' nordlige ende Pomerol-plateauet, hvor jorden har højt indhold af ler, blandet med grus, kalksten og jern. Med sine 2,8 hektar er det en af de mindre producenter i Pomerol, der i sig selv er et ganske lille distrikt med sine beskedne ca. 800 hektar. Vinen består, som det er sædvanen her, fortrinsvis af merlot (80%) med tilskud af cabernet franc (15%) og cabernet sauvignon (5%). Vinifikationen foregår i beton, mens der til lagringen, der varer 14-18 måneder anvendes 225 liters egefade, hvoraf 1/4 udskiftes årligt. Duft og smag udviser en ungdommelig kerne af røde og mørke bær med subtile nuancer af mørk Valrhôna Manjari-chokolade. Smagen er elegant og fyldig og eftersmagen er både vedvarende og balanceret.
Vin med lagringspotentiale
Det er ingen forbrydelse at gå ombord i La Fleur des Rouzes nu, men dette er vin, der de næste ca. 10 år vil blive bedre og bedre. Fastheden fra tanninerne aftager over tid og frem kommer den blidere struktur og den fylde, Pomerol er berømmet for. Nydes ved en temperatur på ca. 17-18° af rummelige glas til en klassisk (men ikke kedelig!) stegeret uden for tungt tilbehør, gerne lam eller ko. Med lidt mere lagring, vil den være dejlig til vildt med svampe og vinbaseret sauce.
Producent, Chateau Fleur des Rouzes
Alkohol, 13.5%
Størrelse, 75.0(cl)
Serveringstemperatur, 17.0°C
Årgang, 2021