Domaine du Gour de Chaulé

Gigondas Cuvée Tradition 2022

Frankrig Rhône

Denne rustikke gigondas fra Domaine du Gour de Chauléfremstår helstøbt og naturlig.

 
199,00 kr

På lager - forventet levering: 1-2 dage

Gigondas Cuvée Tradition 2022

199,00 kr
Chaulé Gigondas fra Domaine du Gour de Chaulé laver økologisk, helstøbt og ’håndlavet’ gigondas med sjæl fra ældgamle vinstokke; vin der er blevet til med respekt for miljøet og områdets traditioner. De sidste godt 10 år har Stéphanie Fumoso stået i spidsen for Gour de Chaulé, og hun har udstukket en retning med minimal kemi og mindre svovl i vinene, som er muligt, når man håndsorterer drueklaserne nådesløst.

Chaulé Gigondas - intens og elegant gigondas

Denne gigondas er en intens, men samtidigt elegant, rødfrugtet vin med svævende aromaer - noget der normalt ikke rimer på Rhône. Hos Dom. du Gour de Chaulé dominerer gamle, krogede grenache ’bush vines’, mens der også dyrkes en anelse syrah og mourvèdre. Vinstokkene er ca. 65 år gamle, hvilket giver naturlig koncentration og kompleksitet. Macerationen tager alt mellem 3-6 uger, hvorefter den videre lagring foregår i ca. 1½ år på beton. For at bevare vinens oprindelige udtryk hverken klares eller filtreres vinene. Derfor oparbejdes ad åre lidt bundfald i flaskerne, som man bør tage højde for, hvis man langtidslagrer vinen.

Denne rustikke gigondas fremstår kraftig og drikkevenlig

Denne dejlige, rustikke gigondas fremstår helstøbt og naturlig og meget fjernt fra nutidig teknologi. Når man dufter og smager, flyver tankerne i retning af det sydlige Rhônes skråninger med fattig, stenet jordbund og den rosmarin og timian samt de olivenlunde, der dækker dem. Gå på opdagelse i vinen, hav tålmodighed og giv vinen tid til at vise, den er forfinet og elegant men også kraftig og drikkevenlig. Drik denne Gour de Chaulé Gigondas 'Tradition' nu (vel-iltet) og meget konservativt sat godt femten år frem. Hvis man har et godt sted at glemme-gemme den. Vi anbefaler et rummeligt vinglas og en serveringstemperatur på 17°.

Producent, Domaine du Gour de Chaulé
Alkohol, %
Størrelse, 75.0(cl)
Serveringstemperatur, °C
Årgang, 2022