Smagsprofil
Let
Kraftig
Tør
Sød
Lav syre
Høj syre
Blød
Tannisk
Hvad smager vinen af
mirabel
fersken
blomst
Passer godt til
Solo / Aperitif
Dessert
Ost
Knebel mestrer også de frugtige rieslinger. Her et mesterværk af en riesling spätlese fra topmarken, Winninger Röttgen.
En vin som kræver stort arbejde at frembringe
Weingut Knebel er et familiebrug med 7 hektar vinmarker på afsindigt stejle terrasser omkring Winningen i Mosel, hvor der laves håndlavet vin i referenceklassen. Dette bekræftedes med indlemmelsen i VDP fra årgang 2017. Der er siden 2012 hverken anvendt herbicider eller kunstgødning. Her er alt håndarbejde, hvilket er en selvfølge for dem, der har set markerne. De ligner mest af alt lodrette bjergvægge. Det er ikke alene en fysisk udfordring at lave vin her fra. Det er usædvanligt omkostningstungt at lave vine fra et så fjendtligt landskab, så her arbejdes fra lidt før solopgang til solnedgang. Ikke desto mindre leverer vinene stadig forrygende value-for-money.Riesling Spätlese fra Knebel er slank og præcis
Knebels Riesling Spätlese kommer fra Winninger Röttgen, der ikke blot er en af verdens smukkeste og mest dramatiske vinmarker: den leverer også vine i verdensklasse. Der er lidt mere vægtfylde i spätlesen ift. kabinetten fra samme mark, men det er samme energibombe af en yin/yang-vin hvor sødme og syre er perfekt afpasset. Så vinen er stadig meget let-drukket. Aromaerne bevæger sig omkring pivfrisk citrus, mirabelle, hvide ferskner, en lille urtet kant og udtalt salte mineraler. Der er fylde i vinen, men den er stadig slank og præcis via en sund syre. Knebel Winninger Röttgen Riesling Spätlese smager uforskammet godt nu, men kan også ligge 20 år på langs, hvis man foretrækker vinen moden. Drikker man denne vin helt ung, så prøv at åbne den dagen før flasken tømmes, skænk et testglas, kom proppen tilbage i flasken og vent med resten til dagen efter. Vi anbefaler en serveringstemperatur omkring køleskabskold. For tal-entusiasterne: 8,8 gr syre/L, 89,8gr restsukker/LProducent, Knebel
Alkohol, 12.5%
Størrelse, (cl)
Serveringstemperatur, 9.0°C
Årgang, 2021